Gå til hoved-indhold
Thomas Jacobsen takker nej til kagemænd på OL-landsholdet. De skal være super flittige på vand og i træningslokale. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Thomas Jacobsen takker nej til kagemænd på OL-landsholdet. De skal være super flittige på vand og i træningslokale. Foto: Troels Lykke

Sportschef ønsker kun atleter på landsholdet

Fremover er der kun plads til veltrænede sejlere. ”De skal holde i mange år, når vi investerer mange penge i dem, manglende træning kan give skader,” forklarer en kontant sportschef Thomas Jacobsen til minbaad.dk

 

Af Troels Lykke |

Det er selvfølgelig slut for længe siden med at ryge smøger, når man er i en finale i OL, hvem husker ikke Jesper Bank, der tændte en smøg i Barcelona 1992, hvor han vandt OL-guld.

Nu strammer OL-boss Thomas Jacobsen gevaldigt op overfor de olympiske sejlere. I det hele taget har man indtrykket af, at der ikke er plads til nogen form for slinger i valsen, hvis man ønsker respekt fra ham.

Warrer og Hansen træner fysisk om morgen næsten hver dag, før de går på vandet. De sejlere, der ikke har den indstilling kommer aldrig rigtigt ind i varmen, hvis du skal på det rigtige landshold og have økonomisk støtte på OL-landsholdet, er vores klare indtryk.

15 mio. kroner til OL-landsholdet 2011

Næste år bruger det danske OL-landsholdet 15 mio. kroner på sejlerne og de skal bruges på de rigtige. Pengene er fra Torm Fonden, Team Danmark og Sejlunionen bl.a.

Minbaad.dk spurgte ind til pengene på pressemødet i onsdags og Thomas Jacobsen svarede koldt:

”De rige bliver rigere”.

Der bliver ganske enkelt ikke plads til folk, der bare kommer ind for gaden og tror at de bare kan komme på landsholdet, der skal fremover være langt mere respekt om at kunne repræsentere de danske farver.

Skal gå efter to medaljer

Et af de nye skærpede krav er fysikken. Før kontrollerede Team Danmark sejlerne en gang om året og nu er det lavet om til to efter at den idrætsuddannet Thomas Jacobsen bestemmer over OL-sejlerne.

”Vi er nødt til at indføre disse ting, når vi investere millioner af kroner i sejlerne. Vi vil gerne have at de holder i mange år, derfor skal sejlerne levere fysiske krav og det skal være i mange år. En sejler, der kun går efter en medalje er for lidt. Man skal minimum gå efter to for vi ved at man topper i sejlsport mellem man er 25 og 35 år,” siger Thomas Jacobsen, der selv har taget en OL-guldmedalje i Soling i 2000.

Thomas Jacobsen, tv. med Jonas Warrer og Søren Hansen.

Ting man tester de danske OL-sejlere for er blandt andet fedtprocenten, kropssammensætningen og konditionen.

Team Danmarks eksperter måler også på deres muskelstyrke og balancen mellem bug og ryg i en screening.

”Hvis du har en svag muskelmasse på din bagside af låret så tigger man fx om en varig knæskade, musklerne i ryg og læn er også vigtige for sejlerne,” forklarer sportschefen.

Sejlerne får også øget deres konfrontationstid med Team Danmarks rådgivere.

Unge skal også i form

Thomas Jacobsen slår fast at han gerne vil indføre samme tilstande hos de 15 til 20-årige på de udvalgte hold i sejlsporten.

”Vi skal ikke have sejlere ind, der ikke kan lave en armhævning, vi vil have atleter på landsholdet ellers må de sejle OK-jolle eller noget andet, sejlsport på OL-plan er blevet meget fysisk,” siger Thomas Jacobsen. 

content-loader
content-loader
content-loader