MarineParken satser nu kun på Hallberg Rassy
Forhandlerne Charlotte og Bo Hold i Fredericia har opsagt samarbejdet med Hanse Group med omgående virkning. Det er netop sket på Hamborgs bådmesse.
Bo og Charlotte Hold skriver i dag til minbaad.dk:
På grund af et stigende salg af Hallberg-Rassy har vi dags dato besluttet udelukkende, at koncentrere os om det svenske kvalitetsmærke.
Konceptet med den højst opnåede kvalitet samt fuld service overfor kunderne har været vigtige faktorer i vort valg af det fremtidige sejlbådsmærke.
Det er et mærke, som vi jo kender særdeles godt, specielt fra vor tid hos Elvstrøm Sails, og som altid har stået vort hjerte nær.
Derfor har vi valgt at opsige vort samarbejde med Hanse Group, der jo ejer mærkerne Hanse, Dehler, Varianta, Fjord og Moody.
Da vi på ingen måde ønsker at kompromittere vore kunder, har vi derfor valgt udelukkende at koncentrere os om Hallberg-Rassy. Et sejlbådsmærke med et kvalitetsniveau, der harmonerer fuldt ud med vort niveau, lyder det fra MarineParken.