Gå til hoved-indhold
Michael Staal under generalforsamling 2010 i Nyborg. Foto: Troels LykkeSejlklubber
Michael Staal under generalforsamling 2010 i Nyborg. Foto: Troels Lykke

Det var bedst at slå en streg i sandet

Det mener DS-bestyrelsesmedlem, advokat Jesper Baungaard, med henblik på aftalen om ansættelsesforholdets ophør og hjemsendelse af elitechef Michael Staal. Interview.

 

Af Troels Lykke |

"Jo højere op man kommer i hierarkiet, jo sværere er det at arbejde i en periode efter at der er indgået aftale om stillingens ophør,” forklarer Jesper Baungaard.

DS-bestyrelsen reagerede på artiklen, da minbaad.dk, onsdag 21. april, skrev at elitechef Michael Staal blev bortvist forleden, for det blev han ikke. Staal blev fritstillet.

Vi (minbaad.dk) kan fortælle, at vi imidlertid mente, som siden fremgik i kommentaren, at det var uværdigt at vise elitechefen bort på kort tid, som vi har erfaret, skete i mandags.

Fritstilling

Det nyvalgte bestyrelsesmedlem i Sejlunionen, Jesper Baungaard, der til dagligt er advokat, finder det afgørende at der er tale om en fritstilling af Michael Staal. Han forklarer til minbaad.dk:

”Juridisk er der en stor forskel på bortvisning og fritstilling. Michael Staal har ikke misligholdt sin stilling, men bestyrelsen ønskede en ny struktur med en sportschef. Derfor blev der indgået en aftale om fritstilling og vi kan slå fast at Michael Staal kun er fritstillet.”

Jesper Baungaard fra Aabenraa Sejlclub forklarer, at aftalen om opsigelse og den heri indeholdte hjemsendelse af en elitechef kan virke barsk.

”Det kan se hårdt ud, men vi mener, at det er det rigtigste, at man som elitechef på det niveau stopper øjeblikkeligt. Det er vores erfaring at det er bedste for begge parter. Man skal tænke på, at Sejlunionens organisation er blevet meget professionel og med stort ansvarsområde, derfor er det svært at have en forhenværende gående på jobbet. Jo højere op man kommer i hierarkiet, jo sværere er det at arbejde i perioden efter aftalen om ophør,” forklarer Jesper Baungaard.

”Vi ønsker ikke at skabe polemik med den her aftale, men vi må selvfølgelig stå på mål for de beslutninger vi tager,” siger Jesper Baungaard.

content-loader
content-loader
content-loader