Gå til hoved-indhold
Det er ikke sjovt at være alene på Atlanten, når uheldet råder. Foto: onEditionKapsejlads
Det er ikke sjovt at være alene på Atlanten, når uheldet råder. Foto: onEdition

Velux 5: Blodigt drama

Singlehand-sejlads er en ensom og barsk affære. Det måtte den polske skipper Zbigniew ”Gutek” Gutkowski sande, da han mandag kom i karambolage med vindgeneratorens skarpe blade.

Af katrine bertelsen |

Zbigniew ”Gutek” Gutkowski blev snittet flere steder i ansigt og hoved af vindgeneratorens blade, da han prøvede at fjerne søgræs fra rorene på ”Operon Racing”, en ECO 60 fods yacht.

”Jeg ved ikke hvor slemme sårene er, men jeg blødte meget,” siger han. ”Jeg fik med det samme lagt en forbinding for at stoppe blødningen, men jeg kunne ikke se hvor slemt det var, for jeg havde blod i øjnene og kunne ikke se spejlet. Jeg var virkelig bange for, at jeg skulle miste bevidstheden på grund af blodtab.”

Skaderne betyder, at Zbigniew ”Gutek” Gutkowski er tvunget til at blive under dæk, for at holde sårene tørre, så de ikke bliver inficerede.

”Jeg kan ikke opholde mig på dæk,” siger han, ”for bølgerne slår ind over hele tiden, og sårene må ikke få saltvand på grund af infektionsfaren.”

Skaderne er primært ved panden og under håret. Ikke bare et snit, men flere.

”Det er fuldstændig umuligt at sy dem selv – så jeg får nok nogle ordentlige ar,” siger den 36-årige polske skipper.

Alle Velux 5 Oceans skippere fik undervisning i medicin og behandling af skader før afsejlingen fra La Rochelle.
Gutek er i kontakt med sin kone, der er dyrlæge, og får gode råd om, hvordan han bedst kan behandle og forbinde sårene.

Trods skaderne, ligger Gutek fortsat på en andenplads ca. 86 sømil efter amerikaneren Brad Van Liew i "Le Pingouin".

Følg med sejladsen her: www.velux5oceans.com

content-loader
content-loader
content-loader