Gå til hoved-indhold
Skippere i Volvo Ocean Race i Alicante: Fra venstre: Mike Sanderson, Team Sanya; Ian Walker, Abu Dhabi Racing Team; Ken Read, PUMA Ocean Racing powered by BERG; Franck Cammas, Groupama Sailing Team; Iker Martinez, Team Telefonica; Chris Nicholson, CAMPER with Emirates Team New Zealand.Kapsejlads
Skippere i Volvo Ocean Race i Alicante: Fra højre: Mike Sanderson, Team Sanya; Ian Walker, Abu Dhabi Racing Team; Ken Read, PUMA, Franck Cammas, Groupama Sailing Team; Iker Martinez, Team Telefonica; Chris Nicholson, CAMPER med Emirates Team New Zealand. Foto: Ian Roman, VOR

Volvo-sejlerne vil undgå pirater: Kommer på skib

De seks Volvo Ocean Race-hold nægter at ende som de danske gidsler. Profferne kommer derfor på skib på et hemmeligholdt sted ved Afrika på 2. og 3. etape, erfarer minbaad.dk i Alicante.

Af Troels Lykke, alicante |

Bliver 60 sejlere på de seks VO 70ere taget til fange af somaliske pirater er der ikke længere noget Volvo Ocean Race. Sådan lød det i dag i Alicante, hvor minbaad.dk befinder sig lige nu.

Volvo-ansatte Karin Bäcklund, lod skinne igennem at problemet med pirater er taget til siden den sidste Volvo Ocean Race for tre år siden. Og der er ingen hjælp at hente fra myndighederne.

Efter anden etape fra Cape Town til Abu Dhabi bliver de kæmpe både derfor løftet op på et skib på et hemmeligt holdt sted.

-Når sejlerne kommer til Afrikas østkyst vil bølgerne være mindre på det tidspunkt og derfor vil piratangreb være endnu lettere. Derfor løftes bådene op på et skib og sejlerne sendes på et fly, men de vil stadig skulle sejle i mål i Abu Dhabi, hvor bådene sættes i vandet på et nyt hemmeligt sted, forklarer Karin Bäcklund med alvorlig mine.

Efter starten i Abu Dhabi på det 3. ben mod Sanya i Kina bliver bådene atter sat på et skib for at undgå pirater og senere bliver de sat af på et nyt hemmeligt sted.

Karin Bäcklund forklarer til minbaad.dk, at der vil være bevæbnede vagter på skibet, hvor de seks VO 70ere vil være om bord.

Se frisk video fra Alicante:

content-loader
content-loader
content-loader