Gå til hoved-indhold
Sejlerne er lige nu ved at give kys og kram til familien. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Sejlerne er lige nu ved at give kys og kram til familien. Foto: Troels Lykke

Verdens bedste sejlads starter i dag - live-tv

Volvo-sejlads går kl. 14, se live-link når seks VO 70ere sejler mod Cape Town. Bekking tror mest på Puma eller Camper. Og så provokerede vi en spansk OL-guldvinder, Iker Martinez. Det blæser.

Af Troels Lykke, alicante |

Det syder hernede, Alicante er på den anden ende, flere tusinde tilskuere er på kajen, mens flere helikoptere svæver over havnen med de seks VO 70ere. Et gigantisk fyrværkeri kører, det lyder som 3. verdenskrig er gået igang.

Der køres interview der høres på hele havnen. Her i presselokalet, hvor jeg sidder er der også intenst. America's Cup - go home. Jordomsejling er noget helt specielt i sejlsporten.

Klokken 14 i dag starter bådene nemlig mod Cape Town. Det er så ufatteligt spændende at se hvem der har den bedste fart.

Det er det som alle på bådene tænker på. De fleste mandskaber har brugt mellem 20 og 25 mio. euro og bådene er langt mere ens.

Sanya måske langsomst

Skipper Mike Sanderson fra Sanya, fortæller til minbaad.dk, at han er glad hvis holdet en gang imellem kan lave en podieplacering med den tre år ældre VO 70er, der før hed Telefonica Blue.

-De andres både er helt nye, og de vil have et forspring, siger Mike Sanderson, der har ansat OL-guldvinderen Martin Kirketerp på landholdet.

-Han kan godt komme med i sejlasen, hvis vi skifter ud på de to unge under 30 år, Martin er jo den eneste OL-guldvinder vi har på holdet, siger Mike Sanderson og smiler. Han vandt sejladsen for seks år siden med ABN Amro.

Jeg er total vild med Volvo Ocean Race, det er den 4. Volvo-start jeg følger og har fået talt med de fleste skippere, som alle har begge ben på jorden, selvom de fleste får millionløninger.

Bekking: Camper eller Puma

Bouwe Bekking, som er hernede i byen og som vil optræde med svar på minbaad.dk under sejladsen, skal om lidt ud og kommentere for Volvo-folk. Til minbaad.dk siger han om hvem der kan vinde:

-Det må være Camper eller Puma, de har gode folk, jeg ved ikke med det franske hold Groupama, jeg ved ikke hvordan franskmændene vil gøre det, siger han.

Ken Reed, skipper på Puma forklarede os, at de fleste hold vil kunne vinde sejladsen.

De færreste tror dog på Sanya og Telefonica Blue. Og netop Telefonica Blues skipper, Iker Martinez, fik vi på tomandshånd i går.

En fnysende Iker Martinez

Iker Martinez var manden der lagde protest mod Jonas Warrer og Martin Kirketerp under OL i 2008 i hele 49er-dramaet, hvor der opstod virkelig kold luft. Jeg kunne derfor ikke dy mig at spørge Iker:

Hi Iker, jeg er fra Danmark og vi vil meget gerne have en dansk sejler om bord, er der mulighed for at Martin Kirketerp kan sejle med på Telefonica Blue, hvis der kommer udskiftninger?

Den lille skipper kiggede vantro på mig og svarede ikke engang, men fnyste højlydt og skred. Sådan var han også overfor mig i protestlokalet i Qingdao, hvor de tabte protesten.

Er på vej på vandet og se starten i en RIB, uden sejlerbukser, jeg bliver vist dyngvåd, håber kamera overlever?

Se live www.volvooceanrace.org

Sådan så skipper Iker Martinez ud efter han fik et spørgsmål om Martin Kirketerp.

De første både er netop sejlet ud af Alicante havn.

Bouwe Bekking, en af verdens mest erfarne jordomsejlere, har før skrevet for minbaad.dk. Nu vil han komme med vurderinger når vi spørger.

Ken Reed fra Puma er en super fin fyr. Han taler varmt for North Sails 3DI, måske fordi han arbejder for North Sails i USA. - 3DI sejlene er langt bedre og stærkere end 3DL-sejlene, siger han til minbaad.dk. Doyle-sejl er på Sanya.

50-årige Ken Reed i sort blev drillet med sin alder af Ian Walker, tv.. Reed svarede igen, noget om at have hår på hovedet, noget den sjove Walker fra Abu Dhabi-holdet ikke kan prale med.

content-loader
content-loader
content-loader