Gå til hoved-indhold
I 18-fodsklassen er Hobie Tiger en mulighed. Foto: denmark.hobieclass.comKapsejlads
I 18-fodsklassen er Hobie Tiger en mulighed. Foto: denmark.hobieclass.com

ISAF-møde:Har flerskrog en chance

Der er ingen tvivl om, at de fleste flerskrogsejlere bider negle af spænding i disse dage. ISAF holder møde i Skt. Petersborg, hvor det skal besluttes om flerskrog skal tilbage i OL.

Af katrine bertelsen |

Americas Cup, hjemlige Extreme Challenger og Carbon3 har vist flerskrogsvejen, og nu bliver det spændende om ISAF også mener det samme.

Til ISAF-mødet i Skt. Petersbog deltager Dan Ibsen fra Dansk Sejlunion, Ibsen der tidligere har slået et slag for mere spektakulære events til OL-sejlsport.

Interessen samler sig om flerskrog kommer tilbage på det olympiske landkort i 2016 og hvilken flerskrogsbåd der så i givet fald vælges. Sandsynligheden taler for, at det bliver en flerskrogsbåd med mixet besætning.

Hvilke både?

Det kan ikke blive andet end spekulationer, det endelige resultat må vi vente på. Men i mellemtiden kan vi da kigge på hvilke både der kunne komme på tale.

I flerskrogskredse er der nogenlunde enighed om, at det skal være en flerskrogsbåd med to mand m/k i trapez, One design med genakker for at spare udviklingskroner og også gerne en klasse der er almindelig udbredt.

Så er der størrelsen. Skal det være 16, 18 eller 20 fod?

I 16-fodsstørrelsen er der Viper, Hobie Cat 16 SPI eller SL16, men det er der ikke mange der tror på.

18-fods klassen er mere interessant, da den har åbenlyse fordele frem for Tornadoen. Den er perfekt vægtmæssig til en mixet besætning, er One-design og den kan rejses op uden hjælp udefra. Her er Hobie Tiger, Hobie Wildcat eller en NACRA 18 mulige bud.

Tornadoen har allerede være repræsenteret ved OL, men trænger til en designmæssig overhaling og ret dyr i anskaffelse. Også NACRA 20 kunne være en mulighed.

AC 18

Jokeren i spillet er et forslag fra designholdet bag Americas Cup katamaranen, om at designe en AC18 med bløde sejl eller måske en vingemast. Der kommer forhåbentlig mere om det projekt, der kunne danne en naturlig overgang fra OL til Americas Cup.

Vi vender tilbage, når der er nyt fra ISAF-mødet i Skt. Petersborg.

content-loader
content-loader
content-loader