Gå til hoved-indhold
85 både fik en dejlig tur rundt om Brandsø i det sydfynske. Foto: Rene Bech AndersenKapsejlads
85 både fik en dejlig tur rundt om Brandsø i det sydfynske. Foto: Rene Bech Andersen

PelleP Brandsø Rundt – nu i farver

Efter sidste års kaotiske starter – med tyvstarter og generel tilbagekaldelse – var der i år indført farvekoder og ’starthjælp’ over radioen. Det virkede. Se resultater.

Af katrine bertelsen |

Rene Bech Andersen skriver:

PelleP Brandsø Rundt 2011 er en af de sejladser, som man husker tilbage på med et bredt smil om læben.

20-22 graders varme og mellemluft fra sydsydøst, gjorde det til en absolut behagelig fornøjelse at sejle de ca. 23 sømil rundt om Brandsø.

Efter sidste års lettere kaotiske startprocedure, havde banelederen lagt sig i selen, og i år havde hver start fået en farve, som på VHF-radioen blev kaldt ind i startområdet, når det var den pågældende farves tur til at starte - meget pædagogisk.

Men det virkede - og starterne gik perfekt, selvom der var trængsel i det smalle Fænøsund med 85 startende både.

Første båd i mål blev ikke uventet Jens Quorning i trimaranen Dragonfire – og første kølbåd i mål blev ligeså ventet Broskraberen fra Bogense.

Overalt-vinderen på DH, blev Folkebåden Alpi fra Strib med Flemming Palm ved roret.

Resultaterne kan ses på:  www.brandsørundt.dk

content-loader
content-loader
content-loader