Gå til hoved-indhold
Den reelle ære for dette forslag bør tilfalde det udvalg i strategi-arbejdet, der kiggede på organisation og struktur,” siger DS formand Hans Natorp. Foto: Troels LykkeSejlklubber
Den reelle ære for dette forslag bør tilfalde det udvalg i strategi-arbejdet, der kiggede på organisation og struktur,” siger DS formand Hans Natorp. Foto: Troels Lykke

DS Bestyrelse foreslår direkte valg i fremtiden

Dansk Sejlunions bestyrelse valgte på sit møde i går at gå videre med strukturarbejdets anbefaling om direkte valg til alle poster i bestyrelsen. Forslaget bliver nu fremsat til afstemning på generalforsamlingen til marts.

Af katrine bertelsen |

På nuværende tidspunkt vælges tre bestyrelsesmedlemmer herunder formanden direkte på generalforsamlingen, mens fem pladser besættes ved forudgående regionale valg. Men hvis det står til Dansk Sejlunions bestyrelse, så tages dette op til revision, når sejlklubberne mødes til marts.

Det forslag, som nu kommer til afstemning på generalforsamlingen, lyder i sin forenklede form, at samtlige medlemmer i bestyrelsen fremover skal vælges direkte af generalforsamlingen.

”Det her er bare et af mange del-resultater af den store indsats, der blev lagt i det seneste års strategi-arbejde. Så den reelle ære for dette forslag bør tilfalde det udvalg i strategi-arbejdet, der kiggede på organisation og struktur,” siger Dansk Sejlunions formand Hans Natorp.

Hvad med de små klubber?

Han vedkender sig, at forslaget umiddelbart kan tolkes som om, at der i fremtiden flyttes mere magt til de større klubber i landet. Men Hans Natorp ser på den anden side en markant forbedring for de små klubbers muligheder.

”Som klubformand for en meget lille sejlklub vil jeg da meget hellere kunne stemme for en kandidat, der kommer fra den anden ende af landet, men som taler min og de andre små klubbers sag, end kun at kunne stemme på en kandidat fra min egen region, som jeg slet ikke er enig med,” argumenterer Natorp.

Der er valg til en bestyrelses- og en suppleantpost til bestyrelsen. Indstillinger af kandidater skal ske senest d. 17. februar 2011 kl. 12.00 til Dansk Sejlunions sekretariat, og skal være skriftligt motiverede og indeholde en person- og kompetenceprofil.

Kilde: www.sejlsport.dk

content-loader
content-loader
content-loader