Gå til hoved-indhold
Klassen håber på, at der kommer over 70 både til VM i Dragør. foto: jboats.comKapsejlads
Klassen håber på, at der kommer over 70 både til VM i Dragør. foto: jboats.com

J80 VM – det bliver stort

KDY og Dragør Sejlklub holder VM for J80 klassen i juli, hvor der forventes mindst 60 til 70 både fra Europa og USA. Det er nyt for Dragør Sejlklub med et så stort stævne, siger man til minbaad.dk

Af katrine bertelsen |

Et af sommerens store arrangementer bliver VM for J80 i juli i Dragør. Stævnet arrangeres af Dragør Sejlklub og KDY i fællesskab.

Erik Stangerup fra Dragør Sejlklub siger til minbaad.dk

”Det er ret nyt for Dragør sejlklub at arrangere store stævner. Jeg siger ikke at det er banebrydende, men det er første gang at vi skal være med til noget rigtig stort. Vi er derfor meget glade for samarbejdet med KDY.”

Selve Dragør gamle by danner en fin baggrund om stævnet, og det er ikke længere fra København, at både sejlere og tilskuere har nem adgang.

Camp ved Dragør Fort

Dragør Fort danner rammen om landarrangementerne, med jurylokaler, spisning mm. Området bliver også sejlercamp, udstillingsområde for sponsorerne og der kommer aktiviteter for tilskuerne lover Erik Stangerup fra Dragør Sejlklub.

”Vi er glade for at markere hovedstadsområdet. Dragør ligger meget centralt i øresundsområdet, og vi har godt vand at sejle på. Vi lægger banen så tæt på land som vi kan, det er jo et trafikeret område med en stor trafikseparation så det må banelederen og vindretningen afgøre.”

Jan H. Madsen, kapsejladschef i KDY fortæller at baneleder bliver IRO, Christian Lerche.

”KDY glæder sig til samarbejdet med Dragør Sejlklub, placeringen ved Dragør Fort er helt fantastisk.” siger Jan Madsen.

Tre på stribe

Sejlerne kan glæde sig til hele tre stævner på stribe, alle sammen i Øresunds- og Østersøområdet.

Ballet åbnes med Kieler Woche d. 18. - 26 juni. Derefter er der svensk mesterskab i Malmø d. 29. juni - 1. juli, og festen starter for alvor med VM i Dragør d. 3 - 6. juli.

Erik Stangerup fra Dragør Sejlklub fortæller at der arbejdes med at få TracTrac på bådene, men hele spørgsmålet om sponsorer og økonomi endnu ikke er på plads. 

J80 klassen

Markedet for sportsbåde er stort, men J80 lader til at have fået fodfæste i Danmark.

Jesper Jespersen fra J80 klassen fortæller, at der minimum er 27 aktive både i danmark, og der kommer hele tiden flere.

Den danske importør Lars Hallkvist fra Hallkvist Trading ApS siger: "Det er altid lidt af et sats at introducere en ny båd. Men J80 havde solgt godt i både Tyskland og Sverige, så da KDY var med på ideen og købte seks til skolebåde var der åbnet for klassen."

En J80 koster som standardbåd uden sejl: Fra kr. 272.813,- inkl. moms.
Sejlklar ligger den på ca. 345.000,- ab værft Frankrig, alt afhængig af udstyr.

Du kan se J80 på Både i Bella, der starter på fredag.

Links:

Stævnehjemmeside: www.worlds.kdy.dk

Dragør Sejlklub:www.dragoer-sejlklub.dk

J80 klassen i Danmark: www.j80.dk

Kieler Woche:www.kieler-woche.de

Svensk mesterskab i Malmø:  www.j80.nu

Dansk importør af J80: www.jboats.dk

content-loader
content-loader
content-loader