Gå til hoved-indhold
Så kan vi jo håbe på, at vinteren i år ikke kommer til at lige de seneste to vintre med is og sne. Arkivfoto: Kim SpechtSejlklubber
Så kan vi jo håbe på, at vinteren i år ikke kommer til at lige de seneste to vintre med is og sne. Arkivfoto: Kim Specht

Vintertræning – ikke meget for voksne

OPDATERET: Mens det bugner med tilbud til de unge sejlere, er der langt mellem snapsene når det gælder de voksne. Så langt, at det er svært ved at finde sejlklubber der har vintertræning for voksne.

Af katrine bertelsen |

De fleste klasseforeninger organiserer vintertræningen selv, evt. med hjælp fra deres sejlklub mht. grej og måske en dommerbåd/RIB. Men mange sejlere efterlyser mere organiseret træning, hvor det sikkerhedsmæssige også prioriteres.

Århus-området

Århus Sejlklub og Kraftcenter Vest har selvfølgelig vintertræning for de unge talenter, og andre jollesejlere kan også være med. Men tendensen de seneste år er, at sejlerne gerne vil have ”at der gøres noget” for dem. Det mener træner Finn Beton fra Århus er den forkerte vej omkring problemet.

- Det er jo voksne mennesker, der burde organisere det selv, og det er der også mange klasser der gør, konstaterer Finn Beton. Det ville være flot om andre også kunne starte der, med sejlads og evt. efterfølgende frokost i klubben, så det også har karakter af socialt samvær. Så tror jeg, at de fleste klubber gerne stiller grej til rådighed.

At de skal komme fra sejlerne selv, er næppe en overraskelse, da mange klubber i disse år slås med problemer med at få frivillige kræfter til f.eks. at organisere vintertræning.

Øresundskysten

På Øresundskysten kan Kraftcenter Øst tilbyde vintertræning for både elite og bredde. Det vil sige, at andre jolleklasser også kan deltage i træningen, i det set-up som Kraftcenter Øst planlægger.

- Og skulle der komme en jolle eller to fra Helsingør eller Køge er der nok også plads til dem, siger Ulrik Haumann fra Kraftcenter Øst.

Der vil komme et stort hul i december/januar, hvor elitesejlerne deltager i VM i Perth, Australien. Men formand for Skovshoved Sejlklub og kontaktperson i Kraftcenter Øst, Ulrik Haumann siger, at der nok alligevel kommer nogen træning i den periode.

Også i Skovshoved Sejlklubs regi bliver der vintertræning, men for begge set-ups er programmet først på plads om 14 dage til tre uger.

Derudover arbejder KDY på, at Ynglingene også kan komme på vandet ved Skovshoved/Hellerup.

I Hellerup Sejlklub er der også kræfter i gang, der arbejder på at få organiseret vintertræningen. Det kan evt. munde ud i et samarbejde mellem Hellerup og Ynglingene/KDY.

Vi vender tilbage med mere, når planlægningen er på plads.

Vintertræning for voksne hos KDY i Rungsted

Voksne jollesejlere

Træning søndage fra d. 30/10 - 4/12 fra kl. 13 til 16.
6 gange træning, PRIS: 600 kr.
Træningen henvender sig til dygtige voksne jollesejlere, fx Laser og Finn og koncentrerer sig primært om starttræning og banesejlads. Minimum 7 tilmeldte joller.

Laserteknik for voksne

Træning lørdage fra 29/10 t- 10/12 fra kl. 13 til 16.
7 gange træning, PRIS:525 kr.
Træningen henvender sig til voksne lasersejlere på letøvet/øvet niveau. Træningen foregår sammen med de unge laser- og zoomsejlere.

Kølbådstræning i Yngling og J80 Træning

Træning søndage fra d. 30/10 - 4/12 fra kl. 13 til 16.
6 gange træning, PRIS: 300 kr. RSA medlemmer gratis.
Træningen henvender sig til Ynglinge- og J80-°©‐sejlere i ungdomsregi samt sejlerskolen. Ynglingesejlads er for 11- til 14-årige; J80 for 15+.

Tilmelding skal ske på Ungdomscenter Rungsted’s hjemmeside: www.sailingcenter.kdy.dk 

Vallensbæk hver søndag

Vintertræning i Vallensbæk Sejlklub for  Feva, Opti, 505, Wayfarer, OK, Finn og andre bådtyper hver søndag kl. 9.

Vintertræningen starter 1. søndag i nov. – til sidste søndag før jul. Træningen genoptages d. 1. søndag i februar og frem til påske.

- Vi vil gerne have at de helt unge også sejler med de voksne jollesejlere, så de kan se, der er et liv efter optimistjollen. Vi satser igen stort og det bliver med videooptagelser fra vandet undertiden. Alle sejlere er velkomne, vi har sågar sejlere fra Finland som møder op, siger Kenneth Bøggild fra Vallensbæk Sejlklub.

Hjælp os med overblikket

Har du kendskab til vintertræning i dit lokalområde, så send os en kommentar, så skal vi prøve at hjælpe med at få overblikket.

content-loader
content-loader
content-loader