Gå til hoved-indhold
Tur

Hval i Roskilde Fjord - måske en finhval

En større hval, der formentlig er den samme som for en uge siden blev set i Isefjorden, er nu blevet observeret i Roskilde Fjord. Forskrækket ægtepar forklarer til hval.dk.

Af Troels Lykke |

Et ægtepar, der i går var ude at ro i kajak på fjorden, fortæller følgende til hjemmesiden hvaler.dk:

"Min mand og jeg er netop kommet hjem fra en kajaktur i Roskilde Fjord. På hjemvejen så vi pludselig et stykke ude i vandet ud for Bolund nogle pæne bølger på vandet, hvor vi ellers havde totalt havblik. Da der ikke var både i nærheden, blev vi overraskede og opmærksomme. Vi så derefter 2-3 gange en relativ stor sort ryg og hørte 2 pust, som kunne det have været en hval. Vi blev lidt forskrækkede og søgte længere ind mod kysten, hvis det nu var en lille hval."

Og ægteparret har selv følgende vurdering:

"Det virker usandsynligt at den skulle kunne gå så langt ind i Roskilde Fjord gennem de smalle stræder med lavt vand – men vi ved simpelthen ikke, hvad det var vi så, men mener ikke det kan være et marsvin. Dem har vi set flere af, og de har ikke forekommet os at være så store og sige så højt et pust."

Ifølge Jyllands-Posten så siger hvaleksperten Thyge Jensen, der er ansvarshavende redaktør af www.hvaler.dk, at der kan være tale om en finhval, der er set i Roskilde Fjord.

content-loader
content-loader
content-loader