Gå til hoved-indhold
Det blæste i dag igen i Neustadt igen for H-bådene, Claus Høj Jensen og besætning vejer de tilladte 300 kilo til sammen. Foto: Uffe DreiserKapsejlads
Fra venstre: Claus, Karl og Frederik. Claus Høj Jensen og besætning vejer de tilladte 300 kilo til sammen. Foto: Uffe Dreiser

Høj Jensen vinder VM for H-båd igen trods disk

Claus Høj Jensen, Karl Kristensen og Frederik Dahl Hansen fra Holbæk Sejklub vinder VM. I dag blev Høj Jensen disket men vandt også sejlads. Holland og Sverige tog hhv sølv og bronze. Opdateret med interview

Af Troels Lykke |

På sidstedagen for VM for H-båd skulle sejlerne igennem endnu en dag med hård vind helt op til 10 m/sek.

Med endnu hårdere vindstød og piskende regn var der spænding fra morgenstunden, hvor Claus Høj Jensen fra Holbæk Sejlklub, sejlede ud som førende båd, torsdag morgen, skriver Rikke Rosenkvist til pressen.

Til minbaad.dk sige Claus Høj Jensen om sidste sejlads:

"Det var tæt vi lå nummer fire ved topmærket, og holdt den placering ville vi ikke blive verdensmestre, men vi sejlede os op på en andenplads på det sidste kryds med mål på midten, det var så spændende somdet skulle være ved et VM."

Claus Høj Jensen fortæller at det var et stævne med en vind på mellem 8 og 15 m/sek.

"Vi havde rigtig god fart i den hårde luft," siger Claus Høj Jensen.

"Vi satsede på VM i år og vi fik også DM med i år og det er fedt at det skete med Frederik og Karl, det er voresfrste sæson sammen," siger verdensmesteren.

Korsgaard røg ud af top tre 

Mads Korsgaard, KDY, der lå tre'er, havde en medium dag på vandet i går, onsdag, hvor han måtte overgive føringen til Høj Jensen og se sig forvist til en samlet tredje plads.

Det var dermed dagen i dag, hvor han skulle ud og bevise, at der var substans bag de to første dages føring.

Hollænder tog sølv

Også hollandske Hans Peulen, der lå samlet to'er inden dagens sejladser, var klar til at gå efter guldet og sammen med svenske Henrik Edman, samlet fire inden dagens sejladser, der var sulten efter oprejsning fra sidste års VM, hvor han måtte se sig slået på målstregen af danske Steffen Stegger, skulle det vise sig spændende, om de to kunne vælte danskerne af tronen.

Og netop Steffen Stegger, HS, der havde en sort første dag, hvor han røg ned på en samlet 28. plads, havde brugt tredjedagen på at kæmpe sig op på en samlet syvende plads og kunne derfor teoretisk set stadig være med i dagens medaljekamp om alt gik vel.

Høj Jensens stabilitet guld værd
Claus Høj Jensen sejler i år med sine to gaster, den garvede Karl Kristensen og sin bonussøn Frederik Dahl Hansen, der deltager i H-båds VM for første gang.

Den uprøvede Frederik,midtermand på 15 år fra Herslev Sejlkub, skulle bruge dagen på at vise, at han holder under både mentalt pres og hårde vind- og vejrforhold.

Frederik siger om at vinde VM:

"Det blev lidt spændende til sidst, men det var helt vildt fedt at vinde."

Det var atså ikke muligt for hollænderen Peulen og svenskeren Edman at vippe Høj Jensen af tronen. De gjorde ellers begge et godt forsøg og var begge oppe og ånde Høj Jensen i nakken med hver en første og anden plads i dagens tre sejladser.

Alle tre både måtte i løbet af dagen indkassere en diskkvalificering og det blev derfor Høj Jensens stabile indsats de forgående dage, der blev afgørende for, at han til sidst kunne hive guldet hjem.

Danskerne vejet og fundet for lette
Stabilitet var også kendetegnet for Morten Nielsen, Roskilde Sejlklub, der ved starten idag skulle ud og forsvare sin placering fra igår som nummer fem.

Trods svære vind- og vejrforhold blev det til en femte, syvende og femte plads i dagens sejladser og Nielsen kunne således sejle i havn med en sikker samlet placering som nummer fem ved dette års VM.

Mads Korsgaard, KDY, som ellers lå til at være med helt fremme, måtte som så mange andre se sig slået ud de svære og hårde vindforhold.

På trods af en god start på dagens sidste sejladser holdt kræfterne ikke og det blev derfor til en samlet placering som nummer seks.

Heller ikke Anders Bertelsen, ASK, Steffen Stegger, HS, Per Hovmark, TS, eller Jesper Dietz, SS, kunne stå imod den hårde vind og blev således placeret som henholdsvis nummer 8, 9, 14 og 15.

Verdensmester i tre klasser

Claus Høj Jensen vandt også VM i 2008 i Finland. Derudover er Høj Jensen-sejlmageren verdensmester i Yngling og Drage.

Til minbaad.dk sagde Claus Høj Jensen allerede i januar under Drage-VM:

- I år satser jeg virkelig på VM, det er den vi vil vinde i år, sagde den 40-årige Claus Høj Jensen, der altså fik sit ønske opfyldt i dag i Neustadt.

Claus Høj Jensen til venstre i en Drage ved VM i Australien i januar, hvor han forklarede at det i år gjaldt om at vinde VM i H-båd. Foto: Troels Lykke

Resultater: www.wc-2011.h-boat.org/results/final-result/

Billeder fra VM: http://galerie.prachtvoll.de/Other/H-Boat-World-Championship-2011/18401003_6C6xfv#1418478552_T7nzJgF

content-loader
content-loader
content-loader