Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Foto: Mick Anderson

Nu leger profferne i Middelfart

Den 18 meter lange kulfibermast blev genforenet efter en lang vinter i containeren. Den røde raket blev kort efter løftet, bundsmurt og søsat.

 

Af Troels Lykke |

Straks efter skrogene ramte vandet, sprang sejlerne ombord og med hjælp fra bådens tidligere besætning, blev hydraulikken koblet til, hal og fald fæstet og klokken 17.45 blev båden guided af RIB'en ud af den smalle indsejling i Skærbæk Havn. 

Det skriver Mick Anderson, pressechef for holdet.

Indsejlingen er otte meter mellem molerne, og båden er syv meter bred, og båden gik fire knob for riggen alene i de seks-syv sekundmeter. 

25 knob på første dag

I sikkerhed ude på Kolding Fjord blev sejlene sat, og kort efter fræsede besætningen - Jes Gram-Hansen, Rasmus Køstner, Mikkel Røssberg, Jann Neergaard, Jonas Hviid-Nielsen og Claus Olesen - afsted med 25 knob og et skrog i luften. 

Selvom det var svært at holde igen på fartmaskinen, blev der ikke taget nogen chancer. Igen i dag, torsdag, skal besætningen ud at blive mere bekendte med de karakteristika, som er unikke for flerskrogsbåde. 

Vil du med ud at sejle? 

EXTREME CHALLENGERS Facebook-gruppe vokser dag for dag. Og mens det kan have lange udsigter at komme ud at sejle Carbon3-trimaran på Sydfyn, så er nye fans af båden på Facebook automatisk med i en konkurrence om sejlture på den røde raket. 

Kom til præsentation i Middelfart

Fredag er der pressemøde og præsentation af EXTREME CHALLENGER-projektet på Kulturøen i Middelfart fra klokken 13 til 16. Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi og få en tur på båden. 

Send venligst en kort mail med tilmelding, så vi kan arrangere prøvesejladserne. 

Bliv fan af EXTREME CHALLENGER på Facebook via dette link: www.facebook.com/extremechallenger

content-loader
content-loader
content-loader