Gå til hoved-indhold
På verdensplan er otte søfolk blevet dræbt af pirater i år, mens 41 er blevet kvæstet. Foto: icc-ccs.orgTur
På verdensplan er otte søfolk blevet dræbt af pirater i år, mens 41 er blevet kvæstet. Foto: icc-ccs.org

Flere piratangreb – men færre kapringer

Der er en god nyhed og en dårlig nyhed. Den gode er, at kun hver 10. somaliske piratangreb lykkes. Den dårlige er at pirat-aktiviteten er stigende på Afrikas vestkyst.

Af katrine bertelsen |

Hvis du gik rundt og troede, at der kun sker piratangreb ud for Afrikas østkyst, tager du fejl. Der er flest angreb der, men her er en effektiv indsats fra de internationale flådestyrker og flere bevæbnede vagter skyld i, at kun 12% af angrebene er lykkedes, mod 28% sidste år.

Flere kapringer ved Vestafrika

The International Maritime Bureau skriver i en ny rapport, at pirataktiviteterne ud for Benin og Nigeria på Afrikas vestkyst er eskalerende med 19 angreb i år, mod nul i 2010. Piraterne ud for Vestafrika arbejder efter et lidt anderledes mønster, hvor de kaprer skibene – sommetider skader mandskabet – og derefter tvinger skibet til at sejle til en ukendt destination, hvor skibet tømmes for last og andre værdier, for derefter at løslade skibet.

Benin har i samarbejde med Nigeria intensiveret overvågningen af farvandet vest for Afrika.

Stadig slemt i Adenbugten

Nye tal fra the International Maritime Bureau viser, at det er blevet sværere for de somaliske pirater at kapre skibe. Selv om antallet af angreb er steget i løbet af årets første ni måneder, er det samlede antal af kapringer faldet.

Sammenlagt slog somaliske pirater til 199 gange i løbet af årets første ni måneder, mod 126 angreb i løbet af de første kvartaler af 2010. Men samtidig faldt antallet af kapringer fra 35 sidste år til 24 i løbet af de første tre kvartaler af 2011.

I løbet af årets første ni måneder slog pirater til 352 gange på verdensplan, heraf stod somaliske pirater for 56 procent af angrebene.

Asien er blevet bedre

Pirateri og væbnede angreb syd for Indien ved Malaysia, Filippinerne og Indonesien er faldet fra 106 angreb i de tre første kvartaler af 2010, til 87 i samme periode i år.

The International Maritime Bureau oplyser ikke hvor mange både der er lystfartøjer, men det kan godt bruges som indikator over farvande man som lystsejler bør undgå.

Link: The International Maritime Bureau,  www.icc-ccs.org

Kilder: International Maritime Bureau og Maritime Danmark

content-loader
content-loader
content-loader