Lorenzen: Hvad vil du egentlig med din sejlklub?

Foreningen – et levn fra fortiden

Med mere end 80.000 foreninger i Danmark, kan man vist roligt sige, at vi er foreningernes land. Men flere og flere foreninger lukker, fordi de ikke kan finde opbakning blandt medlemmerne.

Med godt 60.000 registrerede sejlere i 272 sejlklubber er der omkring 220 aktive sejlere i en gennemsnitlig sejlklub. 

Mange sejlklubber har svært ved at retfærddigøre sig selv, har svært ved at rekruttere nye medlemmer og finde egnede aktiviteter. Det frivillige arbejde halter, og bestyrelsen i mange klubber har udfordringer med at finde nye kræfter til bestyrelsesarbejdet.

Enkelte klubber har fuld gang i maskinrummet, men det er yderst sjældent at ”alle cylindre” arbejder på samme tid. Ildsjæle formår at skabe aktiviteter i  perioder, men at få alle afdelinger til at knokle på, sker kun yderst sjældent.

Sejlsporten er ikke alene – rigtig mange idrætsforeninger lider i denne tid. Tiden er ikke til fordybelse i en enkelt sport, kalenderen indeholder utallige udfordringer med fritidstilbud, familie, arbejde, uddannelse, rejser og boligarbejde.

At få tid til foreningsarbejde ligger ikke lige for, og fremtiden ser ikke ud til at ændre dette.

Det er med andre ord måske på tide, at gøre op med foreningsarbejdet og klargøre hvad det egentlig er vi vil med vores sejlklubber og hvem der skal gøre det.

Ungdomsarbejdet – det vigtigste af alt

Noget af det vigtigste vi kan bruge tid på i en sejlklub er Ungdomsarbejdet, vil mange mene. Hvem skal ellers købe vores både når vi bliver gamle, og hvem skal køre klubberne videre, når vi ikke gider eller kan mere.

Men faktum er, at ungdomsarbejdet lider de fleste steder. Materiellet er slidt ned, instruktører og forældreorganiseringen lider – og antallet af nye optimistsejlere bliver færre og færre.

Og her bør vi virkelig tage fat – for uden ungdommen ingen fremtid – sidste mand lukker og slukker. Det bør være det vigtigste for enhver klub, at have en velfungerende ungdomsafdeling, og alligevel ser vi oftere og oftere at arbejdet ikke prioriteres.

Sejlerskoler – en overset mulighed

Voksen-sejlerskoler er en vigtig kilde til nye sejlere i sejlklubberne. Men alt for ofte magter klubberne ikke at uddanne nye sejlere på eftertragtede måder. Materiellet er gammelt og udslidt og de fleste sejlerskoler tilbyder kun de årelange uddannelser, som kun de færreste nye sejlere har tid og lyst til at gennemføre.

Vi mister mange nye medlemmer forbi vi ikke har de rigtige tilbud til de mange som helt sikkert gerne vil lære at sejle, på den moderne måde.

Kapsejlads – gider vi eller gider vi ikke

Traditionelt har mange klubber kapsejlads-aktiviteter, men bortset fra enkelte succes-historier, så ser de fleste kapsejladser på vigende deltagerantal. Det gør det vanskeligt at se det rimelige i, at bruge masser af tid på at organisere disse kapsejladser, og dermed starter ”den onde spiral”, hvor fornyelser og ny energi forsvinder, og kapsejladser forsvinder.

Restaurant drift – kun for medlemmer

Mange klubber har en bar og en restaurant i deres klubhus. Men at holde den i gang, er yderst vanskeligt. Samlingspunktet i klubben er ofte sejlerbaren og muligheden for at få en bid mad.

Men at drive restaurant er omkostningfyldt, og flere og flere klubrestauranter må dreje nøglen om, og selv baren kan ikke bemandes, med det resultat at det er svært at få en kop kaffe eller en bajer efter sejlturen.

Men skal restauranterne kun være for medlemmer, eller kunne man få bedre økonomi ved at lukke op for andre gæster i klubrestauranterne ?

Havnepolitik – hvem bestemmer

At drive sejlklub, betyder ofte at man skal være med i Havnebestyrelsen, hvor havnepolitik og praktiske forhold omkring havnen afgøres. Det er også et vigtigt arbejde, men hvem gider det?  Ikke mange, for det er øretævernes holdeplads. Og kun meget få er tilfredse med det arbejde en havnebestyrelse udfører.

Men nogen må altså stille op – ellers bliver det lavest tænkelige fællesnævner der styrer havnene, og så forsvinder sejlsporten lige så stille ud til fordel for ”de flydendene kolonihaver” som vi ser i så mange havne.

Uddannelse – hvad skal der udbydes

Sikkerhedskurser, faglige uddannelser med meget mere, er vel også en af sejlklubbens opgaver. Men prøv at se hvor meget der bliver udbudt, og se hvor få der deltager – så forstår man godt at ildsjælene spørger sig selv, hvorfor de bruger tid på at arrangere disse kurser.

Vil du uddannes? Og hvad vil du have af kurser?

Kommunikation -pauseskærm

Enhver forening har en hjemmeside – men alt for ofte er web-siden statisk og nyheder er der yderst få af. Indholdet er begrænset til en kontaktside, og de trykte medlemsblade er næsten gået bort, hvilket Post Danmark har været kraftigt medvirkende til, med deres horrible prisstigninger på porto.

Men hvilken kommunikation ønsker du, og hvad mangler du?

Vinteraktiviteter – en kold oplevelse

Vores sport er sæsonbetonet – og vores havne ligner mere kirkegårde om vinteren, men lukkede kolde lokaler og bådparkeringspladser med uhyggelige stativer og presseninger som larmer.

Men kunne vi ikke få mere gang i lokalerne om vinteren – eller skal vi lukke helt ned halvdelen af året ?

Økonomi – hvad skal det koste

Uden penge gør det ondt – og de fleste klubber har mange smerter. Den primære indtægtskilde er kontingentet, og klubberne forsøger at hente flere og flere penge ad den vej. Men der er en grænse for hvor meget man vil betale, ingen tvivl om det.

Hvor meget vil du betale, og vil en kontigent forhøjelse blive akcepteret ?

Hvad vil du kære sejler med din klub?

Lad os få en debat i gang med hvad du vil med din klub, og hvor du føler at klubben skal fokusere.

Og hvem skal udføre det frivillige arbejde – og hvad gør vi når de frivillige ikke gider mere ?

Hold dig ikke tilbage – og nej, der er ikke nemme løsninger, og vi finder heller ikke den optimale løsning lige med det samme, men lad os komme i gang med debatten og gerne med konstruktive forslag.

Vores sport har brug for dig og dine tanker;-)

Morten Lorenzen