VHF er sikkerhed – ellers brug mobilen

Hans Aage Nielsen konsulent, Søfartsstyrelsen skriver til minbaad.dk

Brug af VHF

I nødsituationer er en maritim VHF det mest sikre kommunikationsmiddel. VHFen har et stort dækningsområde, er udviklet til at klare forholdene til søs og har brugsmæssigt den afgørende fordel, at andre skibe i området har mulighed for at modtage og reagere på nødkaldet. VHF anvender en åben forbindelse – alle bruger VHF kanal 16 i en nødsituation.

Sikkerhedsudstyr

En VHF er et sikkerhedsudstyr og det er vigtigt at kunne bruge VHF’en, hvis man kommer i en nødsituation eller hvis man skal hjælpe andre i nød.

Internationale regler

Når alle bruger de samme frekvenser og det gælder fritidssejlere, færger og lastskibe af enhver størrelse og ofte af forskellig nationalitet er et internationalt regelsæt nødvendigt og da skibe kan sejle overalt er reglerne i princippet de samme over hele jorden.

Derfor er brug af VHF og andet radioudstyr i skibe reguleret gennem internationale konventioner dels igennem den internationale telekommunikationsunion ITU i Geneve og dels gennem International Maritime Organisation (IMO) i London som er begge er FN-organisationer.

De internationale regler omfatter de specifikationer som skal opfyldes for at alle VHF’er kan tale sammen i det maritime miljø og et krav om at mindst en ombord skal kunne betjene VHF med et certifikat efter bestået prøve. Søfartsstyrelsen anbefaler at følge et kursus inden prøven, hvilket giver den bedste forståelse af pensum.

Endelig er der krav om registrering med skibsnavn, kaldesignal, identifikationsnummer (MMSI) m.v. som skal stilles til rådighed for redningscentraler (SOK) og kystradiostationer (Lyngby Radio). Det kan være afgørende at have information om et nødstedt skib, kontaktperson m.v.

Bærbare VHF-radioer

Reglerne gælder alle VHF-anlæg, inkl. de små bærbare VHF’ere. En bærbar VHF skal også registreres og kræver et certifikat. Men der er ikke dækning til Lyngby Radio i alle farvande med en bærbar. Lyngby Radios dækning er baseret på faste VHF med fuld effekt på 25 watt og en normal VHF-antenne i stor højde. Bærbare VHF har kun 3-5 watt og en lille antenne, som normalt er placeret i lav højde. Søfartsstyrelsen må derfor advare mod at basere sikkerheden på bærbare VHF alene.

Andet udstyr

Det er de internationale maritime frekvenser og kanaler, som kræver disse regler opfyldt. Hvis der anvendes andet udstyr og frekvenser som f.eks. mobiltelefoner eller walkie-talkie på 27 MHz, kræves ingen certifikat og registrering.

Søfartsstyrelsen kan ikke anbefale brugen af walkie-talkier, idet de ikke rækker så langt og må betegnes som rene sladrekanaler, hvor der ikke altid er ”høvisk” tale.

Kompromiser

Kravene til VHF-prøven er indenfor Europa revideret i 2010, og er ikke utidssvarende som det antydes i en kommentar. Hans Aage Nielsen fra Søfartsstyrelsen understreger, at det er internationale regler, men han indrømmer at der er kompromiser.

”Alle vil gerne sætte deres fingeraftryk på reglerne, og have deres krav igennem. Tidligere havde vi danske særregler, men i denne internationaliserede tid, hvor lystsejlere kommer viden om, må vi lægge os så tæt som muligt op af de internationale regler.” slutter han.

Og hvad så...

Reglerne og argumenterne er for så vidt klare nok, det hjælper f.eks bare ikke os der står på kapsejladsbanerne, med otte officials uden licens. Man kunne ønske sig, at der kunne laves radioer med låste frekvenser som vi kunne bruge, vel og mærke uden licens og undervisning. Men så lytter Lyngby radio næppe med...