Gå til hoved-indhold
New Zealænderen Greg Wilcox rykkede tirsdag op på en førsteplads. Foto: Alan Henderson/FotoboatKapsejlads
New Zealænderen Greg Wilcox rykkede tirsdag op på en førsteplads. Foto: Alan Henderson/Fotoboat

Sol over VM i Skotland

Solen skinnede tirsdag over Skotland, og over de 66 Ok-jolle sejlere der deltager i VM. Stefan Myralf er avanceret til en 5.plads.

Af katrine bertelsen |

Tirsdagens svage vind fik byttet en del rundt på placeringerne, og VM føres nu af New Zealænderen Greg Wilcox. Dagens enlige sejlads kom igang i andet startforsøg, og med sort flag for at holde de ivrige sejelere lidt tilbage.

Stefan Myralf ligger efter tre sejladser på en samlet 5.plads og den stærke svensker Thomas Hansson-Mild er kravlet ned på en andenplads.

Stefan Myralf skriver på OK-klassen danske hjemmeside, om tirsdagens sejlads:

- Vi har en vejrsituation med et solidt højtryk (1015), som bevirker at vi har sol, varme og lette vind forhold. Vi ventede på havnen indtil kl. 14:30 og blev så trukket ud til starten.

Sejladsen blev gennemført i 1 - 2 sek/m (= risky business)!!!!
MEN heldet var ude for 3 danskere ( Bosse, mugge og Alfen) kom i top 10.
Altså kun 1 sejlads idag.
I morgen ser det ud til at vi får lidt mere vind og håber derfor at få et totalt gennembrud for holdet.

Tirsdag aften deltog sejlerne i en skotsk aften med Highland Games (noget med at kaste med træstammer) efterfulgt af whisky smagning.

Resultater efter 3 races:

1.Greg Wilcox (NZL)

2. Thomas Hansson-Mild (SWE)

3. Gunther Arndt (GER)

4. Martin Von Zimmerman (GER)

5. Stefan Myraif (DEN)

6. Bartek Rakocy (POL)

7. Nick Craig (GBR)

8. Alistair Deaves (NZL)

9. Roger Blasse (AUS)

10. Soenke Behrens (GER)

Se den samlede resultatliste her: www.scottishsailinginstitute.com

content-loader
content-loader
content-loader