Gå til hoved-indhold
Forberedelser på Aarhus Lystbådehavn med OK-jolle og 49er. Foto: Thomas CapitaniKapsejlads
Forberedelser på Aarhus Lystbådehavn med OK-jolle og 49er. Foto: Thomas Capitani

400 hold til Aarhus Festuge med gøglere i byen

Med et nyudskrevet folketingsvalg er Aarhus Festuge skudt i gang med gøglere, folketingskandidater og toptrimmede sejlere og skarpt dommerteam.

Af Troels Lykke |

2011 Böklunder Sailing Week Aarhus er startet. I år omfatter det klassiske, Aarhusianske ”Festugestævne” både en omgang TORM Junior og Ungdoms Grandprix, det klassiske jollestævne og premieren på Aarhus Olympic Autumn Regatta, fortæller Thomas Capitani fra Sailing Aarhus. 

Over 400 besætninger har meldt deres ankomst i år, spredt udover 12 forskellige klasser. De traditionelle, store klasser er Optimistklassen, Europe og Zoom8 men også 29er, OK og Contenter er pænt repræsenteret.

Bland de olympiske klasser er især 49er klassen stærk og der er pæne startfelter i både Laser, Laser Radial og RSX klasserne med deltagelse af de fleste, danske landsholdsejlere.

Fem baner

Der er udlagt hele 5 kapsejladsbaner på Aarhus Bugten og der sejles fra både Aarhus Lystbådehavn og Egå Marina. Sidstnævnte er basishavn for Optimist og Zoom8 klasserne og alle øvrige klasser sejler fra Aarhus.

Den øverst, ansvarlige baneleder (PRO) er Thomas Jørgensen. Thomas er én af de mest erfarne og kompetente, danske baneledere med IRO uddannelse og ISAF udvalgspost på sit CV og adskillige, internationale events på sin samvittighed.

Blandt andet var han baneleder ved OL i Kina i 2008 og har netop deltaget som baneleder ved For OL i Weymouth. I Aarhus har han bla. været PRO ved 505 VM sidste år, og han havde knapt pakket sin kuffert ud efter at have gennemført X-35 VM i år førend han altså måtte en tur til Aarhus igen.

Dommerteam

Thomas assisteres af et dygtigt baneleder team bestående af Martin Frislev, Jens Kr. Kobæk, Flemming Ohlsen, Søren Kristensen, Steen Hansen og en lang række dygtige race officers i alle følgebådene. Jonas Døbbing og Torben Houborg er stævneledere i hhv. Egå og Aarhus.

2011 Böklunder Aarhus Sailing Week arrangeres af Sailing Aarhus i samarbejde med Dansk Sejlunion og støttes af Böklunder, Volvo, Henri Lloyd, Sparekassen Kronjylland, Pantaenius og TORM.

Du kan se deltagerlister, resultater og i øvrigt følge stævnet på www.aarhussailingweek og på www.facebook.com/sailingaarhus

content-loader
content-loader
content-loader