Gå til hoved-indhold
Christina Andersen (i midten) fra Skovshoved Sejlklub / Hellerup vandt Europe guld for piger under 19 år til EM – og sølv samlet. Hendes bror Tobias vandt i øvrigt den danske Optimistrangliste, så familien Andersen skal vist snart udvide præmiehylden. På billedet ses til højre Josephine Frederiksen som vandt bronze for piger under 19 årKapsejlads
Christina Andersen (i midten) fra Skovshoved Sejlklub/Hellerup vandt Europe guld for piger under 19 år til EM – og sølv samlet. Hendes bror Tobias vandt i øvrigt den danske Optimistrangliste. Til højre Josephine Frederiksen som vandt bronze for piger under 19 år.

Dansk sølv til U-EM - svenskere alt for stærke

Til Ungdoms-EM for Europejoller i Travemünde lykkedes det Christina Andersen fra Skovshoved og Hellerup Sejlklub at vinde sølv hos pigerne – men ellers blev de danske sejlere banket gule og blå.

Af Troels Lykke |

Det var klart svenskerne der dominerede. Svenskerne blev 1-2-3 hos drengene og 1+3 hos pigerne, forklarer Sandeep Sander i denne artikel.

For unge under 19 år blev Christina Andersen guldvinder og her blev Josephine Frederiksen bronzevinder.

Tilmed blev Trine Bentzen sølvvinder for piger under 17 år, så de danske piger fik virkelig markeret sig overfor drengene. I alt var der 8 danske piger i top 20.

Ny dreng i klassen var bedst

Bedste dreng blev Frederik Rask, ”den nye i klassen” på en 6. plads. De øvrige danskere i top 20 var Mathias Livbjerg (10), Tobias Hemdorff (14), Jacob Cholewa (17) og David M. Sander, en anden ny i klassen blev nr 18.

I pige sølvfeltet sluttede Josefine Smedegaard med 2 sikre andenpladser og rykkede dermed op på en flot 4. plads samlet.

I drenge sølvfeltet blev Michael Jürgensen ligeledes nr 4 samlet. Michael fortæller:

”Det har virkelig været lærerigt at sejle EM. Jeg og andre har gjort store fremskridt undervejs med at sejle i let luft. Det giver også bl.a. starterfaring at sejle i så stort og stærkt et internationalt felt”

Trænere har gjort en forskel

Holdleder Jørgen Eskildsen roser trænerne Mille Jensen og Rie Christiansen for deres indsats:

”På hver deres måde har trænerne virkelig gjort en forskel. Det er en fornøjelse med engagerede og kompetente trænere, der også skaber god stemning på land”

Trods den blå/gule opvisning, så er der dansk optimisme før Open Week på Como-søen i næste uge og VM samme sted ugen efter.

De danske sejlere er på rette kurs” siger formand Michael Cholwea og fortsætter:”EM var super opvarming, nu er vi klar til forsvare de stolte danske traditioner i de kommende uger i Italien”.

Læs mere på www.europeclass.dk og se alle EM-resultater på www.travemuender-woche.com/en/races/lists/index.html

content-loader
content-loader
content-loader