Gå til hoved-indhold
Foto er fra VM i San Francisco 2009, med de efterfølgende vindere i forgrunden, Mike Martin og Jeff Nielsson.Kapsejlads
Foto er fra VM i San Francisco 2009, med de efterfølgende vindere i forgrunden, Mike Martin og Jeff Nielsson.

10 hold ansøgte om 505 klubbens lånejolle

Til stor glæde hos sejlerne i 505-jolleklubben, kom der ikke mindre end 10 ansøgninger om lån af klubjollen i den kommende sejlsæson. En far og søn fra Aalborg blev udvalgt.

Af Troels Lykke |

Der var rift om 505-jollen, som man kan låne et år. Og på den nyligt afviklede generalforsamling faldt det endelige valg på en besætning bestående af far og søn på hhv. 15 og 42 år fra Aalborg.

De levede til fulde op til de krav der er nedfældet omkring lån af jollen. Ydermere fandt de fremmødte på generalforsamlingen at den ene 505-jolle der pt. sejler fra Aalborg vil få glæde af den nye besætnings selskab og naturligvis omvendt, vil de erfarne Aalborg sejlere kunne dele ud af erfaringer og give råd og vejledning omkring sejlads i 505-jollen.

Det fortæller klubbens PR-ansvarlig Anna Garver.

Til de ansøgere som har fået afslag og andre interesserede er der i øjeblikket nogle rigtig gode begynder/opstarts  505-joller til salg. For nærmere information omkring disse joller kan 505-jolleklubben kontaktes.

Julefrokost til februar

Hvis det at sejle 505-jolle stadig er i sin spæde start, men lige mangler en pep-talk, så er der rig mulighed for at få en sådan ved deltagelse i julefrokosten i 505-jolle klubben.

Julefrokosten er en begivenhed for nuværende, tidligere- , kommende 505-jolle sejlere samt ægtefæller og kærester.

Festen finder sted lørdag d. 02/02-13 kl. 18 og til man er ør i bolden og har trætte ben af at danse.

Tilmelding og nærmere info om arrangementet kan fås ved henvendelse til Anna (ag@navipartner.dk).

Foto: Søren Svarre, www.sejlfoto.dk

content-loader
content-loader
content-loader