minbaad.dk
søndag 27. maj

X-Yachts blev etableret i 1979 og omsætter pt. for kr. 250 mio. kroner. Her ses den nye XP 55

IT-milliardær køber aktiemajoritet i X-Yachts

Den nuværende direktør og stifter af selskabet, Birger Hansen, træder nu gradvist ud af firmaet, og tidligere Danfoss-chef i Kina Hans Viggaard bliver ny adm. direktør.

Kort Nyt | 04-07-2012 22:44 | Af  Troels Lykke

Det er investeringer i virksomheder som Gatetrade, Telmore og Columbus IT Partner, der har været med til at grundlægge Ib Kunøes formue, men nu stikker IT-milliardæren til søs.
 
Forretningsmandens investeringsselskab bliver ny hovedaktionær i X-Yachts, der laver både til kapsejladser og langdistance-sejlads. Det oplyser X-Yachts i en pressemeddelelse.
 
Den nuværende direktør og stifter af selskabet, Birger Hansen, træder nu gradvist ud af firmaet, og tidligere Danfoss-chef i Kina Hans Viggaard bliver ny adm. direktør.
 
”Jeg ser frem til at arbejde med X-Yachts. Det er en fornøjelse, at vi i Danmark kan udvikle nogle af verdens bedste både, og det skal flere sejlere verden over have gavn af,” siger Hans Viggaard.
 
Ib Kunøe bliver samtidig bestyrelsesformand, mens de to andre stiftere af værftet foruden Birger Hansen, Lars Jeppesen og Niels Jeppesen, fortsætter i bestyrelsen. Kunøes selskab Consolidated Holdings sidder fremover på 51 pct. af aktierne i X-Yachts.

Dermed bliver bådfirmaet del af IT-milliardærens portefølje af virksomheder med en omsætning på 22 mia. kroner og 2 mia. i egenkapital.

X-Yachts oplever øget efterspørgsel på værftets bådtyper, og den nye ejerkreds vil nu udvikle selskabet på blandt andet design-siden.
 
"Ejerkredsen mener, at X-Yachts, som er en af de førende producenter af hurtige, velsejlende performance- og cruisingbåde med salg over hele kloden, har et stort potentiale og ønsker at videreudvikle selskabet," står der i pressemeddelelsen.
 
Kilde: Business

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET