Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Bliver der forsikringsflugt fra Danmark, hvis Regeringen hæver afgiften på kaskoforsikringen på både?

Lorenzen om afgiftssagen: Reservefonden kan redde sejlerne

Morten Lorenzen, kommentator på minbaad.dk, var til samråd med Skatteministeren. De 39 mio. kr. som Lyngby Radio kan koste sejlerne kan komme fra Reservefonden. Natorp kæmper stadig.

Af Troels Lykke |

Det ser stadig ud til, at Regeringen, med en afgiftsstigning på kaskofosikringer, får lov til at ødelægge bådbranchen, der ifølge Danboat koster 28 arbejdspladser i den maritime lystbådesektor.

Holger K. Nielsen, Skatteminister fra SF, var helt og aldeles kold over de indvendinger som Ole Birk Olesen (LA), samt venstrefolk og Dansk Folkeparti-poltikere kom med.

Holger K. Nielsen ville ikke acceptere, at man sammenligner bådferie med campingferie uden særlig afgift, han tror ikke at danske sejlere flytter deres forsikring til udlandet med en begrænset stigning i kaskoforsikringen på 0,34 procent, for så havde de gjort det allerede, lød det fra ham.

Ingen hjælp til sejlklubber

Skatteministeren mener heller ikke det koster sejlklubberne noget særligt, når deres klubbåde skal forsikres, han vil heller ikke undtage dem for en yderligere afgift.

En venstremand, Thomas Danielsen, slog fast at man ikke havde det præcise tal for hvor mange af de 15 procent lystbåde, der var i havsnød i 2011, der havde en kaskoforsikring, man regner med 5 procent erfarer minbaad.dk.

Det vil med andre ord sige, at 5 procentmed kaskoforsikring skal betale for alle andre lystsejlere, windsurfere, fiskere, erhvervstrafik og mange andre.

Natorp kæmper indædt mod afgiften

Tordnende urimeligt, forklarer Dansk Sejlunions Hans Natorp i dag til minbaad.dk:

- Det er tydeligt, at regeringens tal for fritidssejlernes brug af den maritime nødradio ikke holder. Og skatteministeren fastholder stædigt, at en 34 % forhøjelse af forsikringsafgiften er en marginal forhøjelse. Vi bliver ved med at bearbejde beslutningstagerne til de forstår, at der er noget pinligt galt med deres regnemaskine.

Lorenzen: Brug Reservefonden

Morten Lorenzen har i denne uge talt med centralt placeret Regerings-politikere i denne sag, da han var på Christiansborg til Samrådet, hvor også Dansk Sejlunion var, bl.a.

Lorenzen siger nu:

- Umiddelbart vurderer at vi sejlere skal gå efter at få samme behandling som skatteforhøjelsen mod andelsselskaber fik forleden, nemlig en tilbagetrækning fra finansloven, hvor man så henter finansieringen i Reservefonden.

Udsættelse af sagen

Der er også en anden mulighed.
 
- Alternativt skal vi gå efter en udsættelse baseret på det sjuskede arbejde der er foregået, den manglende dialog med berørte parter samt uhørt korte høringssvartid på fire dage. Men jeg vil satse på at behandle sagen som man lige har gjort det med beskatning af andelsskaber - affejning, siger Morten Lorenzen.

I morgen følger vi op med et interview med en noget rystet Gert Toft, chef for Pantaenius, der kan få sværre tider hvis afgiften stiger med 34 procent. Inden jul er der andenbehandling af sagen i Folketinget og der regner man med at lovændringen er besluttet.

content-loader
content-loader
content-loader