Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
En af starterne i år. Foto: Søren Holmark
Kapsejlads
GPS spor fra tre både i Mumm Stelton Cup

Kollision, knækket mast og vandgang i Mumm Stelton Cup - nu video

Stævneleder Søren Holmark fra Vedbæk Sejlklub var tilfreds med årets Mumm Stelfon Cup, selvom en del både udgik i den friske vind. Interviews. Se nu vinderne på resultatliste.

Af Troels Lykke |

132 både var tilmeldt Mumm Stelton Cup i Vedbæk, hvor mange der mødte op, har stævneleder Søren Holmark endnu ikke styr på, fortæller han i dag til minbaad.dk.

- Der var lidt færre både med i år, men det var en rigtig fin dag og godt med vind, hvor mange havde drillerier med spileren, der var desværre en del der udgik, hvor mange ved vi ikke endnu, men der var en BB 10-meter (Joy) og en ScanKap 99 (Nyx) der stødte sammen. Et vant blev beskadiget på BB 10-meteren og efterfølgende blev ScanKap 99eren blevet disket, siger Søren Holmark.

Droppede masten i Øresund

En Nordisk Krydser var også uheldig med en ødelagt mast, der blev skippet på vandet af en årsag vi ikke kender.

Lars Ives XP 38eren Soldier Blue, kæntrede med spiler og der røg to mand i vandet, men alle blev samlet op igen, fortæller vores kilde i dag.

Mærker ved Vedbæk Havn, som sejlerne skulle runde, var også sværre at se for nogle sejlere.

- Der var nogle af vores faste kapsejladsmærker, der lå lavt fordi vandstanden var høj, nogle ku se dem andre ku ikke, men det er vi selvfølgelig kede af, forklarer Søren Holmark.

Førende H-båd udgik

H-båds-sejler Ole Engblom måtte udgå kort før målstregen, da storsejlsfaldet røg ved Vedbæk Sejlklubs chikanebane.

- Ellers var det en fin sejlads i 8-12 m/sek. med meget springende vind og med spiler ud til Ven, vi var 15 minutter før end den anden H-båd i vores løb, siger Engblom.

Ødelagde sejl for 200.000 kroner

KDYs Farr 40 med skipper Chris Nørgaard havde noget af en dag på Øresund, da de først ødelagde en helt ny North 3DL genua, en ny spiler, der røg i en sø og en flænge på halvanden meter i et nyere storsejl.

- Nu er sejlene heldigvis forsikret, men jeg tror vi ødelagde for cirka 200.000 kr. i går, men det var en fed sejlads også selvom vi kæntrede på læns, typisk Mumm-vejr med frisk luft, men en Farr 40 er ikke bygget til halvvindssejlads, men på læns var vi oppe og sejle 16 knob som det højeste, siger skipper Chris Nørgaard til minbaad.dk.

Chris Nørgaard fortæller, at de havde målt op til 28 knobs vind.

Resultatliste - se fotos fra sejladsen

content-loader
content-loader
content-loader