Gå til hoved-indhold
Sådan så det ud i morges ud for Vedbæk i Mumm Stelton Cup. Fotos: Søren HolmarkKapsejlads
Sådan så det ud i morges ud for Vedbæk i Mumm Stelton Cup. Fotos: Søren Holmark

Mumm Stelton Cup holder deltagerantal i fint vejr

130 både sejlede efterårsklassiker Mumm Stelton Cup. - Vi har præcist samme antal både som sidste år, siger stævneleder Søren Holmark. 30 år gammel H-båd slog alle i første start. Se fotos.

Af Troels Lykke |

Søren Holmark, stævneleder i Vedbæk Sejlklubs Mumm Stelton Cup, var lidt stresset med glad, da vi talte med ham for få minutter siden.

Der var lige lidt protester rundt omkring, men småting, fortalte han.

- Det er gået fint, der var 130 både til start, som der også var sidste år. Der blev sejlet i 4 til 6 m/sek. Det har været en rigtig flot dag, siger Søren Holmark.

Han regner med og håber på, at resultatlisten er på Mumm Stelton Cups hjemmeside før klokken 21 i aften.

30 år gammel H-båd først i mål i første start

Bådebygger Ole Engblom vandt atter første start i efterårsklassikeren, ser det ud til. Han kom i hvert fald cirka 20 minutter før den næste H-båd og foran Spækhuggere, Albin Express og 806ere, alle der måler mere og derfor i princippet skulle først i mål efter DH-reglen.

Det gjorde Sejlklubben Frem-sejleren med gasterne Henrik Toft og Simon Sørensen i den 30 år gamle H-båd med spritnye Hyde-sejl på fra Rudkøbing.

Turen gik fint i nordvestlig vind, hvor der først blev krydset og siden blev der sejlet ned til Tårbæk Rev og derefter til en bøje ved sydspidsen af Hven, hvorefter det blev vendt på et nyt krydsben ind mod Vedbæks målstreg.

Altid hyggeligt at være med

- Det var et utroligt fint vejr, jeg tror vi har vundet overalt igen i første start for 4. gang, så vi får en Stelton lampe med hjem.  Vi sejler med fordi det er det sidste stævne i sæsonen, det er altid hyggeligt at være med, siger 54-årige Ole Engblom, der har sejlet stævnet over 20 gange i H-båden.

Sådan så det ud i 2011, hvor Ole Engblom dog udgik i tågen i H-båden. Foto: Troels Lykke

Mildt vejr til sejlerne i Vedbæk. Fotos: Søren Holmark, Vedbæk Sejlklub

Fotos: Søren Holmark, Vedbæk Sejlklub

content-loader
content-loader
content-loader