Noget om rare svenskere og havnepladser

Alle som sejler i Øresund finder ofte over til Sverige. Vi er privilegerede med et dejligt farvand med mange dejlige havne på begge sider af Sundet. Det smager måske lidt mere af ”langtur og udland”, når man – med gæsteflag - får gjort fast i en havn på den svenske side.

Sverige er et dejligt land. Selvom vi kun er ved Skånes kyst, er der tydelige forskelle på kysterne. Det virker lidt anderledes alt sammen, på trods af at vi er så kort hjemmefra.

Bare at gå en tur ud ad en grusvej fortæller om en anden undergrund end vores. Gruset er lidt skarpere, har en lidt anden farve, selv så langt sydpå kan man ligefrem mærke, at vi senere – længere nordpå – vil møde en anden og meget mere barsk natur med klipper og skær, end den blide danske, grønne strandeng vi kender så godt.

Svenskerne er rare og imødekommende mennesker. Vi har mange gode oplevelser fra deres side af Sundet. Altid er vi blevet taget pænt imod med venlighed og nogle gange med stor hjertelighed. Vores sejlklub har i en del år haft den tradition, at Pinseturen går til Råå.

Altid den største gæstfrihed fra RHSS

Altid møder vi den største gæstfrihed fra RHSS. Vi får lov til at låne deres dejlige klubhus med alle faciliteter – det er den rene luksus, og tilmed skal de lige forhøre sig under opholdet, om alting nu er tilfredsstillende!

Mange festlige episoder har vi oplevet med havnefogeder i svenske havne. I ”gamle dage” var der en havnefoged i Bäckviken, som var en oplevelse. (Vi nævner ingen navne).

Altid i godt humør – hjælpsom og hyggelig og god for en sludder. Han var på havnen hele dagen, hvor han snakkede med alt og alle. Mange af gæstebådene kom tit til havnen, og så skulle han jo lige ombord og høre nyt.

Det skete selvfølgelig også, at han blev inviteret på en dansk øl. Sådan nogen kunne vi danske jo købe hjemme hos købmanden uden at skulle på et systembolag.

Det nød den gode havnefoged godt af, så når han sent på dagen skulle hjem, kunne det ske, at han havde mistet lidt styrefart. Heldigvis lå hans hus på havnen ikke tyve trin fra molekanten!

Forhyrde platser, hvorfor?

I Barsebäck er havnefogeden meget historisk interesseret. Ham kan man få mangen en spændende sludder med om svundne tider. Han hygger sig med at skifte den fire-cifrede kode til baderummene efter spændende eller interessante årstal. Og kan du årstallet, bliver han meget glad!

Der er dog en ting, jeg aldrig har forstået. Når vi kommer ud af Sundet og længere nordpå langs Sverige, så møder vi et begreb: ”Forhyrde platser”. Det er helt normale havnepladser, men selvom de er tomme og bådene er på sommertur (lige som os andre), må du ikke ligge på de pladser!?!

Hvem kan nu forstå, at man ikke må ligge på de pladser, som er ledige, da de hjemmehørende både er ude at sejle og ikke kommer hjem samme dag.

Hele ”systemet” går jo netop ud på, at vi kan bruge hinandens pladser, når vi sejler rundt.

Klumpet sammen

Det er da dumt, at man kan se en masse både ligge klumpet sammen i en del af havnen, mens besætningerne kan ligge og kigge på halve og hele moler med tomme pælepladser. Den logik trænger jeg til at få forklaret.

Men ellers: God tur til Sverige og de rare svenskere.

Claus Rønnow