Gå til hoved-indhold
På billedet ses den Nordiske mester fra i fjor og dette års EM-deltager Søren Rasmussen. Foto: mlphotograpgy.dkKapsejlads
På billedet ses den Nordiske mester fra i fjor og dette års EM-deltager Søren Rasmussen. Foto: mlphotograpgy.dk

Det kommer til at regne med medajler i juni

Som skrevet i mandags, er deltagerne til EM, VM og NM nu fundet. Danmark stiller med stærke hold i Optimistjollen.

Af Mathias Laugesen |

I løbet af de næste 6 uger skal sommerens store internationale stævner i Optimistjolle sejles. VM skal heldigvis afholdes på den nordlige halvkugle, og dermed også i løbet af sommerferien. 

De sidste tre år er VM blevet afholdt i januar – til ulempe for danskerne. I hvert fald i forhold til den tendens, at de ældste og mest erfarne sejlere kvalificerer sig til VM. 

De har haft svært ved at holde motivationen og lysten oppe, især på grund af den lange ventetid/ planlægningsfase hvor flere har prøvet kræfter med større joller i mens. 

Sociale medier og video

Igen i år kan både børn, forældre og andre interesserede følge landsholdene både op til og under deltagelsen i de store stævner på bl.a. facebook. 

Pt kører der på EM-holdets www.facebook.com/emholdet2012 en konkurrence, hvor man kan stemme på hvem af de 7 deltagere der først vinder en sejlads. 

Jeg er sikker på, at mange vil følge med, både på Facebook og måske også på youtube. De unge sejlere forstår og trives på de sociale medier. 

Forventningsafstemning

Der har som sædvanligvis været stor udskiftning på Optimistlandsholdet. Ældre stopper og nye kommer til. 

Herfor er det ekstremt vigtigt for de nyudtagne at afstemme forventninger med henblik på de kommende stævner. 

Mange har selve udtagelsen som mål. Men i realiteten burde vi fokusere mere på de internationale stævner i sig selv. Man skal gøre sig klart; hvad er formålet og målsætningen hvis sejladserne skal vindes. 

Medaljechancerne

Jeg tror at sol, måne og stjerner står rigtigt i 2012. Det er efterhånden et par år siden vi har vundet medaljer ved VM og EM. 

Senest ved Jes Bonde som Europamester og Kristian Kirketerp der vandt bronze ved VM i 2008. Vi stiller med stærke sejlere i år, og forventninger er høje – så kryds fingre..! 

Minbaad og Mathias Laugesen vil følge skarpt op på medaljechancerne til først EM, og herefter VM og NM. 

content-loader
content-loader
content-loader