Gå til hoved-indhold
Det er 8 måneder siden Lier-sagen startede. Vi har næppe hørt det sidste.Sejlklubber
Det er 8 måneder siden Lier-sagen startede. Vi har næppe hørt det sidste.

Lier-sagen: HS og DYK er blevet enige

I en pressemeddelelse fra Dansk Ynglinge Klub skriver DYK, at de og Hellerup Sejlklub igen har fundet melodien. Efter sidste uges beskyldninger om forligsbrud, har de to klubber været i forhandlinger.

Af katrine bertelsen |

Efter beskyldninger om forligsbrud i sidste uge, har Dansk Ynglinge Klub og Hellerup Sejlklub igen fundet fælles fodslag. Lucas Lier fremkom med nye beskyldninger mod sagens parter, der fik DYK til at antage at forliget var blevet brudt.

Dyk skriver i en pressemeddelelse d. 13. november 2012:

Dansk Yngling Klub (DYK) måtte desværre konstatere, at familien Lier i sidste uge fremkom med nye anklager mod bestyrelsen – i forlængelse af en sag som tidligere har været fremme i medierne. Dette medførte beklageligvis, at Dansk Yngling Klubs bestyrelse fik den opfattelse, at Hellerup Sejlklub (HS) og DYK's forlig tilbage fra i sommer, ikke var overholdt.

DYK har de seneste dage gennemført afklarende samtaler med HS, og DYK er nu blevet overbevist om, at såvel HS som Christian Lerche personligt, i lighed med DYK, fuldt ud har levet op til den aftale som DYK og HS indgik i juni 2012. Vi er helt trygge ved, at dette også vil være tilfældet fremadrettet.

DYK og HS er enige om, at man i stedet vil fokusere på at styrke samarbejdet til fælles gavn for Ynglingeklassen. DYK betragter således det tidligere indgåede forlig som gældende, og det opretholdes derfor i sin oprindelige form.

DYK har endvidere besluttet, at vi fremover ønsker at bruge alle vores ressourcer på at udvikle ynglingeklassen i Danmark, og vi håber at fokus fremadrettet kan være på den sejlsport som vi alle holder af.

På bestyrelsens vegne, Erik Venøbo

Vi har forsøgt at finde ud af, hvor Lucas Lier står i sagen, men hverken DYK eller Hellerup Sejlklub ønsker at udtale sig yderligere i sagen. Ubekræftede rygter vil imidlertid lade vide, at Lucas Lier har valgt at melde sig ud af Hellerup Sejlklub.

Vi prøver i øjeblikket at få en kommentar fra Lukas Lier.

content-loader
content-loader
content-loader