Gå til hoved-indhold
Bornholm danner ramme om Royal Ocean Cup 2013. Foto: KDYKapsejlads
Bornholm danner ramme om Royal Ocean Cup 2013. Foto: KDY

Royal Ocean Cup kommer til Bornholm

OPDATERET: Så blev det endelig bekræftet. Holdsejlads for nationer genopstår som Royal Ocean Cup til september 2013 på Bornholm.

Af katrine bertelsen |

På et møde i KDY fredag bekræftede Lars Ive fra KDY, at Royal Ocean Cup sejles på Bornholm som base i september næste år. Hvor på Bornholm er stadig lidt usikkert, men sponsorerne er ved at være på plads.

- Rønne er i tvivl om de har penge/råd til det, siger Lars Ive, men Rønne bliver det nok alligevel.

Der kan deltage max. 15 hold og der er åben udtagelse, dvs. at hver enkelt nation selv bestemmer udtagelseskriterierne. Det er endnu ikke lagt fast, hvordan det kommer til at foregå i Danmark. Med lidt held giver det det 45 både.

Udover Danmark er Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Rusland og de baltiske lande inviteret. Svenskerne stiller sandsynligvis med to hold, et fra Stockholm og et fra Göteborg. Nordmændene vil også prøve med to hold, det samme med tyskerne. Fra Danmark stiller minimum et hold.

- Russerne har vist interesse, men deres sæson begynder først i maj, så de afventer lidt endnu, fortæller Lars Ive på en telefon fra Tyskland.

De Baltiske lande vil måske stille med et blandet hold fra de tre nationer. Hvert land kan stille med max. to hold, og det er et krav, at kun to fra besætningen må være professionelle sejlere, udover skipperen.

Der skal sejles fra d. 9.- 14. september 2013. Sejladsen et samarbejde mellem KDY, Bornholm Baltic Race Week og ORC.

Der er valgt tre bådtyper: En X-35 One Design båd, en båd i ORCi Class 1 (<600 sec/mi GPH) og en båd i ORCi Class 2 (³600 sec/mi GPH). Der sejles efter low score, uden fratrækkere, på en op/ned bane. Notice of Race kommer i starten af november.

I stævnet er der lagt op til et brag af en uge, hvor fans, familier og andre kan få en dejlig uge på solskinsøen, med sejlads og besøg på Bornholms mange udflugtsmål.

NOR og andre papirer kan findes på KDYs hjemmeside fra 1. november.

Mere information inden d. 1. november kan fås hos Martin.sten.joergensen@brk.dk eller info@kdy.dk

content-loader
content-loader
content-loader