Gå til hoved-indhold
X-35 bruges i KDYs stævne, Royal Ocean Cup, på Bornholm, der sejles til september. Foto: Mick Anderson/sailingpix.dkKapsejlads
X-35 bruges i KDYs stævne, Royal Ocean Cup, på Bornholm, der sejles til september. Foto: Mick Anderson/sailingpix.dk

Udtagelse til landskamp på Bornholm sker i Aarhus

Aarhus Big Boat Race er udtagelsesstævne til Royal Ocean Cup på Bornholm, fortæller Steen Jepsen fra Egå Sejlklub. Han ser frem til at sejle efter ORCi, der er langt mere præcis end DH.

Af Troels Lykke |

På Fredericia Boat Show holdt foreningen Danish Big Boat stiftende generalforsamling og i den forbindelse blev det afsløret hvordan udtagelsen forløber til Royal Ocean Cup, der er efterårets store internationale offshore stævne på Bornholm, der sejles til september, hvor danskerne skal kæmpe mod vores nabolande.

- Aarhus Big Boat Race er stolte af at være med i udtagelsen til Royal Ocean Cup. Vi har gjort meget for at udbrede ORCi reglen og håber på et stort felt i vores stævne efter denne måleregel, med deltagere både fra Danmark og fra udlandet. Vi har allerede tilmeldte deltagere efter ORCi og ser en positiv fremtid i dansk storbådssejlads efter denne måleregel, siger Steen Jepsen, der sidder i Danish Big Boats bestyrelse.

Danish Big Boat Series fortsætter i 2013

Ligeledes blev der på Boat Showet afsløret sammensætningen af årets Danish Big Boat Series.

- Aarhus Big Boat Race var sidste år medstifter af Danish Big Boat Series, og glæder os over at serien fortsætter som et foreløbigt uofficielt DM – og ser i det hele taget positivt på stiftelsen af foreningen Danish Big Boat.  Det giver os mulighed for et fælles forum – og for os arrangører en formel informationskanal, hvilket vi alle har savnet, siger Steen Jepsen.

Sejles 8.-9. juni

Aarhus Big Boat Race har åbnet for tilmeldingen til året stævne 8.-9. juni 2013 i Egå, og de første teams er som nævnt allerede tilmeldt.

Invitationen kan ses på www.aarhusbigboat.dk og der kan rettes henvendelse til stævneledelsen for at få tilsendt Notice of Race. 

content-loader
content-loader
content-loader