Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Vinderne ved NM i OK-jolle i Åsgård Strand 70 km fra Oslo.

Jørgen Lindhardtsen tager sølv ved NM i OK-jolle

Tidligere verdensmester i OK-jolle, Hansson-Mild vandt NM foran Jørgen Lindhardtsen og Stefan Myralf. Over 150 OK-joller nu tilmeldt VM i Vallensbæk.

Af Troels Lykke |

Jørgen Lindhardtsen er fyldt 67 år og hvad så, manden slår stadig de bedste jolle-sejlere på en god dag.

Det skete næsten i Norge i Åsgård Strand hvor 28 OK-joller var samlet, heraf tre norske.

Der blev sejlet syv sejladser i alt og efter lørdagens sejlads var Jørgen Lindhardtsen a-point med Hansso-Mild fra Nordsverige, men om søndagen trak svenskeren fra.

- Det går sådan set godt, jeg skal teste noget mere op mod VM og nu skal jeg sejle i Kiel om få dage, siger Jørgen Lindhardtsen, der sejler med en skæv kiwi-mast og Quantum-sejl.

Jørgen Lindhardtsen vandt sølv og Stefan Myralf bronze.

VM med over 150 joller

Over 150 OK-joller er nu meldt til VM i Vallensbæk i slutningen af juli. Det er måske lige lidt for mange, mener Jørgen Lindhardtsen. Der har i år været fri tilmelding til VM.

Der tales om at lave to starter ved VM. Minbaad.dk sejler med.

www.okjolle.dk

content-loader
content-loader
content-loader