Gå til hoved-indhold
KDYs hovedsæde i Tuborg Havn, men det var i Skovshoved at KDYs Ted Græslund tog tid, da Skater 32eren startede i maj 2008. Foto: KDYKort Nyt
KDYs hovedsæde i Tuborg Havn, men det var i Skovshoved at KDYs Ted Græslund tog tid, da Skater 32eren startede i maj 2008. Foto: KDY

KDY taget med bukserne nede i rekordforsøg

- På godt sportssprog kan man sige, at den havde vi ikke lige set komme, siger Anders Kristensen, direktør i Dansk Kongelig Yatchklub om at tage tid for ulovlig rekordsejlads i 2008.

Af Troels Lykke |

Det er Anders Kristensens reaktion, da politiken.dk spørger, hvordan klubben forholder sig til, at en speedbådsfører er idømt en bøde på 20.000 kr. for at sejle alt for hurtigt og hensynsløst, i et forsøg på at sætte rekord i at sejle rundt om Sjælland i speedbåd. Det er KDY, der arrangerer kapsejladsen Sjælland Rundt.

Turen om Sjælland, på to timer og 56 minutter, foregik med en gennemsnitsfart på 137 km/t, og undervejs sejlede båden ind imellem to store skibe. Det ene af skibene var på grund og det andet skulle trække skibet fri.

Mandskabet om bord følte sig udsat for stor fare, og var især vrede over, at speedbåden sejlede videre, selvom mændene på de to skibe havde råbt og udsendt advarselssignaler.

Det får nu KDY til at overveje, hvorvidt de skal fortsætte med at afholde kapsejladsen Sjælland Rundt. Det skriver politiken.dk.

Vores konkurrence skal overholde reglerne

»Vi skal være sikre på, at vores konkurrence foregår ordentligt og overholder reglerne. Derfor kan det her få indflydelse på, om vi fortsat skal organisere kapsejladsen rundt om Sjælland«, siger Anders Kristensen, der er direktør i KDY.

Anders Kristensen er overrasket over, at sagen udløste en dom og en stor bøde til speedbådsføreren. Hos KDY kender man ikke til noget fortilfælde.

Overrasker at det fører til dom

»I vores verden er vi ikke vant til, at myndighederne har en holdning til sager, som den her. Det overrasker os en lille smule, at det faktisk har ført til en dom«, siger han.

KDY vil ikke gå så langt, som til at sige, at de fortryder, at have været medvirkende til rekordforsøget, men direktør Anders Kristensen erkender, at de har et medansvar for lovovertrædelsen.

Kilde: Politiken

Skater 32 for fulde drøn før rekordforsøg i 2008. Foto: Troels Lykke

KDY-boss, Anders Kristensen, havde ikke lige set bøden komme. Foto: KDY

content-loader
content-loader
content-loader