Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Vandscooter-sejler fra Aarhus sejlede for tæt på en Opti-sejler. Arkivfoto

TV: 13-årig Opti-sejler fik sig et chok i Aarhus

Vandscooter-entusiaster bryder loven og skaber farlige situationer for roere og sejlere ved Nordhavnen i Aarhus.

Sejlklub frygter kollision.

Af Troels Lykke |

 Pludselig drejer to vandscooter-førere gashåndtagene i bund og sætter kurs direkte mod den purunge sejler. Først helt tæt på optimistjollen ændrer vandscooterne bane og undgår en kollision. Det skriver bt.dk
 
En chokeret dreng sidder tilbage, mens han kæmper for at kontrollere sin jolle i bølgerne, kastet op af vandscooternes kølvand.
 
Vandscooter-førerne sejler rundt i et område, hvor vandscootere slet ikke må sejle. En bekendtgørelse fra Naturstyrelsen fastlægger reglerne for sejlads med vandscootere.

300 meter fra land

Og reglerne er lige så klare som Aarhus Bugtens vand:
 
Vandscootere skal 300 meter væk fra kysten. De må kun opholde sig tæt på land, når de indleder sejladsen ud til 300 meter-zonen. Og sejlturen derud skal foregå så langsomt, at scooteren ikke planer.
 
- Alligevel sejler de rundt 50-100 meter fra land i området mellem Den permanente og Strandbaren ved det nye byggeri på Nordhavnen. Det er et af de mest trafikerede steder i bugten med sejlads af både kajakker, robåde og joller. Ja, i princippet kan der også være svømmere i området, siger Michael Troelsen, formand for Aarhus Studenter Roklub
 
Frygter kollision
 
Også medlemmerne af Aarhus Sejlklub føler sig voldsomt generet af vand­scooterne.
 
- Især vores jolleafdeling bliver chikaneret. Vi frygter helt reelt, at der en dag sker en kollision med voldsom skade til følge, siger sejlklubbens næstformand, Torben Houborg til bt.dk
 
Også oppe på land er der problemer med vandscooter-førerne. Indtil fornylig har de brugt sejlklubbens slæbested til at sætte deres vandscootere i vandet.

Kilde bt.dk

content-loader
content-loader
content-loader