Gå til hoved-indhold
Der er lodtrækningspræmier på højkant for dem, der tilmelder sig under Både i Bella.  Grafik: AFI Marine Two Star RaceKapsejlads
Der er lodtrækningspræmier på højkant for dem, der tilmelder sig under Både i Bella. Grafik: AFI Marine Two Star Race

AFI Two Star Race - tilmeld dig på Både i Bella

AFI Marine Two Star Race d. 16. – 17. juni, har sørget for nem tilmelding i år. Du kan enten tilmelde dig på nettet eller på Både i Bella med din smartphone.

Af katrine bertelsen |

Med en smartphone kan du på AFI Marines stand på Både i Bella tilmelde dig årets AFI Two Star Race. Der er lodtrækningspræmier på højkant for dem, der tilmelder sig der.

Evalueringerne af sidste års sejlads er meget positive, og de peger også på noget, som vi kan udvikle. I planerne for 2012 sejladsen indgår derfor:

Vi tager udgangspunkt i 2011-banen, som fik mange rosende ord i evalueringerne. Vi forsøger nu at finde en form for sejladsen, hvor alle har mulighed for at nå frem til stævnemiddagen i Ballen!

Protesttiden søndag korter vi ned til det mindst mulige, så alle kan være med til præmieuddelingen inden de sejler videre.

Vejledende starttidspunkter bliver annonceret kort efter tilmeldingsfristen.

Løbssammensætning bliver bedre, med mere sammenlignelige både i samme løb. Løbsinddelingen bliver fastlagt når vi kender det meste af feltet, altså i dagene op til sejladsen.

Delresultatet fra lørdagens sejlads kommer på nettet inden start søndag.

Fredag aften tænder vi grillen på Århus Lystbådehavn, klubhuset er naturligvis åbent, og det vil bureauet også være.

Hvis du allerede møder op og hygger dig om aftenen, så skal du jo heller ikke så tidligt op lørdag. Og søndag er der pølser mens resultater beregnes.

Vi går efter, at det igen bliver en inspirerende Two Star med interessante sportslige udfordringer og optimale rammer for et hyggeligt fællesskab.

Vi er glade for at AFI, Nordea og Panteanius er med som sponsorer igen i 2012, og der er fortsat mulighed for yderligere sponsorering.

Tilmelding: Med en smartphone kan du på AFI Marines stand på ”Både i Bella” placeret i Hal: B5 / Stand nr.: B5-012 scanne en QR code og komme direkte ind på tilmeldingssiden (du skal have en QR code scanner installeret, f.x. den gratis ”QR code city  SCAN”).

Se stævnets hjemmeside her

Kilde: Pressemedelelse, AFI Marine Two Star Race

content-loader
content-loader
content-loader