Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Hans Natorp blev genvalgt til formand for Dansk Sejlunion og nu kan han frikøbes til at arbejde i bestyrelsen. Foto: Troels Lykke

DS-bestyrelse har nu en frikøbsløsning

Bestyrelsen i Dansk Sejlunion får nu bedre vilkår, efter at DS' generalforsamling besluttede, at de nu kan kompenseres for deres arbejde i bestyrelsen. Kontingent stiger med 4 kr.

Af Troels Lykke |

Hans Natorp bruger halvdelen af sin arbejdtid på at passe sit job i Dansk Sejlunion, det kompenseres han nu for efter DIFs takster.

Reelt er der kun tale om at det pt. er formand Hans Natorp der skal kompenseres. Men andre i bestyrelsen kan også blive omfattet af en frikøbsordning.

- Jeg er glad for at man nu kan kompenseres for sit arbejde det giver mig mulighed for at passe mine opgaver og for at jeg kan levere resultater, jeg har længe brugt halvdelen af min arbejdstid på at passe mit formands-job, siger en smilende Hans Natorp til minbaad.dk.

På generalforsamlingen i Odense blev det også besluttet at hæve klubbernes kontingent til Dansk Sejlunion fra 92 til 96 kroner, der blandt andet kan gå til at støtte formandens lønkompensation.

Resultatet af afstemningen om fritkøb af bestyrelsesmedlemmer i Dansk Sejlunion:
For: 20.248 stemmer
Imod: 2.877 stemmer
Blanke: 1.275 stemmer
Forslaget er vedtaget.

content-loader
content-loader
content-loader