Gå til hoved-indhold
Laser-sejleren Thorbjørn Schierup er på en foreløbig 20. plads. Arkivfoto: Per BaagøeKapsejlads
Laser-sejleren Thorbjørn Schierup er på en foreløbig 20. plads. Arkivfoto: Per Baagøe

Starbåd: Hestbæk og Olesen vinder sejlads i Miami

Starbåds-sejlerne Michael Hestbæk og Claus Olesen er ved at finde rytmen og er på 10. plads, men bedste danske er Finnjolle-sejleren Høgh-Christensen, der er på en 3. plads. Reaktioner fra sejlerne.

Af Troels Lykke |

Ved OL-stævnet i Miami er det den 30-årige Finnjolle-sejler Jonas Høgh-Christensen, der klarer bedst blandt danskerne. Han er på en tredjeplads. Høgh-Christensen kommentererede i aftes på facebook:

- Hmmmm ikke tilfreds med dagens 4-2 plads. Havde et nyt testsejl oppe i første race og det var ikke hurtigt. Reddede 4.pladsen med to gode lænsere. Dagens 2. race førte jeg men Zach kom lige akkurat foran ved bundmærket og så var der matchrace hele vejen rundt. Mine bedre taktiske valg kunne ikke slå hans fartoverskud. 3 sejladser i morgen.

Schierup forklarer

Hos Laser Radial, klarer Aarhus-sejleren Thorbjørn Schierup sig til en foreløbig 20. plads. Han skriver på facebook efter tirsdagens sejlads:

- Lidt frustrerende dag i dag. Store trykforskelle men kun 5 – 10 graders drejningerne. Ellers samme vindstyrke. Dog kunne man ikke føle sig sikker på noget.
Vi havde først start kl 1400 så det var sent da vi var færdig. Heldigvis er banelederen hurtig og effektiv. Jeg blev røvet på andet kryds igen i dag. Dog kun i første sejlads.

- Jeg spiller den på højre side og det var ikke en god ide. Taber 5-6 både og slutter 15. Lige inden mål går skraldet på min skødeblok i stykker, så det blev hård kost i andet ræs. Dog får jeg havet en 10 plads hjem, hvilket lige er godkendt. skriver Schierup.

49er på sjetteplads

Allan Nørregaard og Peter Lang er på en 6. plads blandt 49erne. Maiken Schütt er på en 12. plads, mens Claus Olesen og Michael Hestbæk er på en 10. plads, efter de sejlede en 1. plads hjem i tirsdagens sidste sejlads.

Se Finnjolle-resultater og andre her

content-loader
content-loader
content-loader