Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Nicolai Thorsell er et stort aktiv for OK-klassen i disse dage. Foto: Frank Visler

49er-esset Thorsell er OK-sejlernes landstræner - ingen sejlads onsdag

- Og det er sjovt. Der er både grejudvilkling og sejlere med forskellige ambitioner, siger Nicolai Thorsell, vi møder i Vallensbæk ved OK-VM. Se video med kæmpe start.

Af Troels Lykke, Vallensbæk |

Se nu livetracking fra OK-VMs 3. sejlads, der starter cirka kl 14.20

45 danske OK-sejlere får fyldt viden på hver dag under VM for OK-joller, før og efter der sejles.

Viden kommer fra den 28-årige Nicolai Thorsell, der de seneste år har gastet for Peter Krüger i 49er. For få måneder siden blev duoen nummer fem til VM, men holdet nåede ikke OL, som de gik efter.

Men nu er Nicolai Thorsell landstræner for os OK-sejlere indtil på lørdag og han gør det super godt, er der stor enighed om. Han bliver spurgt om alt, fx om hvilket sejltøj man skal have på, for der er masser af os, der har meget at lære.

Sejler: Han er en stor gevinst

- Han er god til at formidle de meterologiske forhold på en forståelig måde og så kan jeg mærke at han er engageret i at hjælpe os. Hans informationer om strøm er rigtige gode at have og det blev brugt i går med fx at passe på laylines, siger Esrum-sejler Jens Lauge, der ligger på en 13. plads.

OK-klubbens formand, Christian Hedlund, supplerer her i teltet på Vallensbæk Havn, hvor vi venter på vind.

- Nicolai fortalte meget enkelt og forståeligt, fx om ikke at sejle i en no-go-zone, der er lige op ved topmærket, det var der mange der fik noget ud af, siger formanden.

Thorsell: Der er mange type sejlere

Nicolai Thorsell, der nu skal færdiggøre sit cand.merc. studie i finansiering og nu sejler lidt Melges 24, siger om opgaven for OK-sejlerne.

- Der er jo mange typer sejlere, og nogle går meget højt op i det og der er samtidig meget grejudvikling, jeg synes det er rigtigt sjovt og i dag har jeg fået en tavle jeg kan tage med ud på vandet, så jeg kan forklare om vind og strømforhold, siger en smilende Nicolai Thorsell til minbaad.dk.

Thorsell tager opgaven seriøst. Det er vi OK-sejlere glade for. Foto: Frank Visler

Se fotos fra VM taget af stævnefotografer

content-loader
content-loader
content-loader