Gå til hoved-indhold
Jonas Høgh-Christensen skal ligge helt fremme i feltet, da mange spidser ikke er mødt op i Miami. Arkivfoto: Mick Anderson/sailingpixKapsejlads
Jonas Høgh-Christensen skal ligge helt fremme i feltet, da mange spidser ikke er mødt op i Miami. Arkivfoto: Mick Anderson/sailingpix

Høghen rykker op på andenplads i Miami

Det blev onsdag til en førsteplads for Finnjolle-sejleren Jonas Høgh-Christensen i Miami-feltet uden Ben Ainslie og andre spidser. Laser-sejler Schierup giver update.

Af Troels Lykke |

Tre positive nyheder fra Miami-stævnet for OL-klasserne: Jonas Høgh-Christensen er rykket op på en andenplads, 49eren med Allan Nørregaard og Peter Lang er nu oppe på en femteplads, mens Maiken Schütt på en 11. plads er syv point fra top 10 i Laser Radial.

I Laser-klassen er Thorbjørn Schierup nu rykket ned på en 21. plads. Han skriver på facebook:

- Ikke så meget nyt i dag. Samme vind, samme bølger og stadig meget svære forhold. Jeg kommer godt med i første sejlads og bliver seks. Indtil nu har jeg kun lavet gode starter og 6. sejlads var ingen udtagelse. Ca. 4 min efter start har jeg plads til luv til at slå i et godt spor.

- Jeg gør det men skulle desværre have ventet 25 meter. Bådene til højre for mig får vind og dem til venstre, som jeg forlod fik et nyt tryk. Jeg ligger i midten og kan se folk flyve om ørene på mig. Runder toppen omkring 30 og får sejlet mig op til 14. Ok tilfreds med resten af sejladsen, men i de her forhold bliver ens skæbne afgjort på få sekunder. I morgen (i dag, red.) er det guld og sølv, skriver Schierup.

Hestbæk og Olesen er rykket lidt ned i feltet efter en 21. plads, som er blevet deres fratrækker i Starbådsfeltet.

Resultater fra Miami: http://rmocr.ussailing.org/index.php/results/finn/

content-loader
content-loader
content-loader