Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Team Meldgaard. Foto: Das Büro for Dansk Sejlunion

Lorenzen: Sådann!

Det rigtige Team fandt vej i denne uge til OL i matchrace og den dynamiske jyske duo, Jes og Rasmus, gør drøm til virkelighed i Oman. Lorenzen er imponeret over Meldgaards (dyre) plan mod OL.

Af Morten Lorenzen |

Med en kraftpræstation, hvor modet til at ændre strategi midt i forløbet, sikrede Lotte Meldgaard, Susanne Boidin og Tina Gramkow sig de eftertragtede OL billetter til Matchrace.

Team Meldgaard har altid godt kunnet li´ den tætte infight, specielt i prestarterne. At jage sin modstander rundt i manégen de fire minutter inden startskuddet er nærmest Lotte´s varemærke. 

På Mallorca gav det dog ikke rigtig pote, og Team Abrahamsen gav Lotte kamp til stregen i de første par dage, og stillingen var 2-2, da Team Meldgaard besluttede at sejle mindre agressivt og tro på egen fart og overskud. 

Med et ”rent æg” 6-0 i de to sidste runder tirsdag, viste Team Meldgaard at de er Danmarks ubestridte bedste Matchrace hold.

Nu skal der satses

Jeg har igennem årerne haft en rigtig god dialog med holdet omkring deres satsning. Og der skal ikke herske tvivl om, at de her tre piger og deres bagland VIL det her. 

Og på de gode dage, kan de slå alle. Desværre har niveauet været noget svingende, hvilket i høj grad kan tilskrives de vilkår som pigerne har måtte sejle under.

Fuldtidsjob og lidt støtte

På trods af meldinger fra Dansk Sejlunion om at der er brugt millioner af kroner på satstningen, så har de her piger altså måtte sejle som amatører, med fuldtids jobs og meget lidt støtte. 

Gudskelov har deres arbejdsgivere haft forståelse for udfordringen, og de mange stævner er blevet klaret med ekstra ferie (som de selv har betalt). 

Træner resourcer har været sporadiske, og den seneste tid har én af Danmarks talentfulde sejlere, og bror til Susanne – Martin Bodin – ageret frivillig coach, hvilket har været en stor moralsk støtte for holdet. Men optimalt har det ikke været.

Plan til 500.000 kroner frem mod OL

DS og ikke mindst DIF kræver nu en detaljeret, solid og ambitiøs trænings indsats fra holdets side frem mod OL, hvilket er meget rimeligt. 

Men det koster ! Jeg talte med holdet lige før Mallorca event´en, og de vil utroligt gerne gå fuldtid med satsningen op mod OL.  

Deres plan er ambitiøs og seriøs, og vil koste i omegnen af 500.000 kroner. Der skal tilknyttes eksperter, holdet skal deltage i tre World Cups, der skal tilknyttes fysisk og mentale trænings ressourcer. 

Og sidst men ikke mindst, skal der ydes en smule lønkompenstion. Og tro mig, det er ikke voldsomme beløb, men absolut nødvendige hvis ikke OL oplevelsen skal koste på kistebunden.

Teamet kan – nu skal baglandet vise at de også vil 

Hvor meget DS kan og vil hjælpe holdet økonomisk er usikkert, men en fuld støtte er nok ikke realistisk. Så holdet skal ud blandt venner og bekendte og finde sponsormidler. 

Det er kendt, at Team Meldgaard kan slå alle. Der er også relativ god tid til at få skarpe kanter på satsningen, og pigerne fortjener al den støtte de kan få.

Jeg har talt med flere udenlandske træner kapaciteter indenfor matchrace, og de siger samstemmende, at nu hvor Team Meldgaard er udtaget og presset er borte, så ser de faktisk Teamet som en Dark Horse ved OL. 

Passer alt på dagen, så kunne der godt være en medalje til Danmark på vej – men der skal satses, NU !

Extreme Challenger

Og her på falderebet, som en kendt radiovært ynder at slutte sine udsendelser med, så har den dynamiske og sympatiske duo Jes Gram Hansen og Rasmus Køstner fået første del af deres drøm opfyldt. 

De debuttere i disse timer i sultanriget Oman, hvor årets første afdeling af Extreme Sailing Series foregår. Det bliver forhåbentlig ikke en enlig svale, men begyndelsen på noget endnu større.

Det lysner i øst, der er positive meldinger på mange fronter – det bliver en dejlig sejlsæson, med oplevelser på alle plan. Sådan, ”Life Is Sailing” 

Køstner, Hviid og Gram-Hansen ses bl.a. her i Oman.

content-loader
content-loader
content-loader