Gå til hoved-indhold
De nye klubmestre: Lars-Peter og Hans-Christian Rosendahl, Frederik Zaifryadis, Lucas Lier og Konrad Floryan. Vi fangede de fem vindere, på vej til afriggerfest i Hellerup Sejlklub. De skulle nok lige skifte tøj først. Foto: Katrine BertelsenKapsejlads
De nye klubmestre: Lars-Peter og Hans-Christian Rosendahl, Frederik Zaifryadis, Lucas Lier og Konrad Floryan. Vi fangede de fem vindere, på vej til afriggerfest i Hellerup Sejlklub. De skulle nok lige skifte tøj først. Foto: Katrine Bertelsen

Nye KDY matchrace mestre

Let luft gjorde sejladserne til RSAs klubmesterskab i Skovshoved svære. Sejren var hjemme til Lucas Lier og besætning fra Hellerup Sejlklub, der sejlede suverænt og nappede førstepladsen.

Af katrine bertelsen |

Det blev den yngste besætning og nye medlemmer af RSA's Matchrace Center, som med 6 sejre ud af 6 sejladser flot løb af med Klubmestertitlen i Skovshoved i lørdags. De vandt bl.a. over årets vindere af DM og NM. Det skriver www.kdy.dk

Dertil skal dog nævnes, at der på flere af de rutinerede hold er tradition for til Klubmesterskabet at lave rotation på besætningen, således at alle skiftes til at stå ved roret. Og samtidig gik festen allerede i gang på vandet under sejladserne i den meget lette vind. Musikken gjaldede ud af store højtalere på en af bådene.

Vinderne kom for en kort bemærkning tilbage på havnen om aftenen for at få overrakt vandrepokalen, inden de skulle videre til afriggerfest i Hellerup.

Resten af selskabet spiste sammen med deltagerne fra Mestrenes Mester en ganske lækker 3 retters middag i Restaurant Sejlklubberne, inden der blev budt op til dans i Matchrace Basen.

Pga. den meget lette vind blev kun 7 ud af 10 flights gennemført, hvilket dog var mere end nok til at finde en vinder. Det samlede resultat blev følgende:

1. Lucas Lier/ "Juniorerne"
2. Joachim Aschenbrenner/ "De Unge"
3. Nicolai Sehested/ "Jydekompagniet"
4. Martin Boidin/ "Team Coach"
5. Jacob Rolin/ "Rolin Banden"
6. Mads Degnegaard / "DTU nørderne"
7. Rasmus Viltoft/ "Mesteren"
8. Søren Christensen/ "Bundpropperne"

 

content-loader
content-loader
content-loader