Det fortalte Dansk Sejlunion til Skatteudvalget

Tak til Folketingets skatteudvalg for at lade Dansk Sejlunion få foretræde for udvalget onsdag den 28. november 2012.

Efter aftale med udvalgets medlemmer sendes her en oversigt over de vurderinger og faktuelle oplysninger, som Dansk Sejlunion lægger til grund for vores opfordring til regeringen om at genoverveje den foreslåede forhøjelse af afgiften på fritidsfartøjers kaskoforsikring.
 
Det er vores opfattelse, at forslaget er baseret på et forkert grundlag. Dette vil vi gerne redegøre for. De centrale argumenter er.
 
Når en afgift stiger med 34 procent, så fremkalder det reaktioner. En bådejer, der har et fritidsfartøj med en forsikringssum på kr. 300.000,- betaler allerede i dag en afgift på én procent hvert år – det vil sige kr. 3.000,-. Dette beløb vil med forslaget blive forhøjet til lidt over kr. 4.000,-.
 
Vi har noteret, at flere politikere søger at nedbryde afgiftsforhøjelsen til et mindre månedligt beløb. Denne tilgang er ikke dækkende efter vores opfattelse. Forhøjelsen kan ikke stå alene, efter som bådejeren naturligvis skal betale hele afgiften.
 
En afgift på kr. 4000,- år efter år ER mange penge for langt de fleste familier. Især når der er tale om de "fornøjelsespenge", der ligger tilbage på bordet, når alle familiens faste og uomgængelige udgifter er betalt. Kr. 4.000,- svarer rundt regnet til prisen på et avisabonnement, og ingen kan være i tvivl om, hvordan det går med dagbladenes oplagstal i disse år!

Det hører med til billedet, at en meget stor del af de samme bådejere OGSÅ bliver berørt af en helt ny årlig afgift på kr. 800,- for at have deres båd opført i Skibsregistret.
 
I praksis vil dette betyde, at bådejere med selv mindre fritidsfartøjer står over for en samlet årlig afgiftsforhøjelse på mindst kr. 2.000,-, hvilket er et mærkbart beløb i alle henseender.

Og i særlig grad, når afgifterne alene skal betales for at dyrke en fritidsbeskæftigelse – i Danmark er der ikke pr. sædvane afgifter på fritidsaktiviteter.
 
Idrætsforeninger rammes
 
Afgiften rammer også sejlklubberne – dem er der 275 af i Danmark. De har tilsammen cirka 60.000 medlemmer, hvoraf cirka ti procent er børn.
 
Dansk Sejlunion har et konkret eksempel på en sejlklub (Sejlklubben Køge Bugt), der har beregnet, at klubben med afgiftsstigningen skal betale ekstra kr. 8.000,- i årlig afgift.

Det skyldes, at klubben betaler afgift for hver og én af de mange joller, som klubbens børn og unge låner i træningen. Afgiften berører også handicap- og seniorbåde. Sikkerhedsbåde, skole- og instruktørbåde, dommerbåde osv.
 
En samlet årlig kaskoafgift på kr. 32.000,- (inkl. stigningen) er et meget stort beløb for en sejlklub, der er drevet af frivilligt engagement.

At afgiften efter alt at dømme langt overstiger det årlige kommunale tilskud, som klubben i medfør af Folkeoplysnings-loven modtager til arbejdet med børn og unge, er et paradoks, der sætter afgiftens størrelse i yderligere perspektiv.
 
Dansk Sejlunion har ikke kendskab til andre idrætter, hvor man som klub skal ud og hente beløb i denne størrelsesorden blandt medlemmernes kontingenter ALENE for at betale en statsafgift på sit idrætsudstyr.
 
Andel af redningsoperationer
 
I begrundelsen for afgiftsforhøjelsen er det angivet, at pengene skal bruges til at finansiere den maritime nødradio (dvs. Lyngby Radio), som også fritidssejlere benytter. Det er rigtigt, at fritidssejlere har glæde af Lyngby Radio.

Det samme har mange andre grupper, der færdes på vandet i fritiden – fiskere, jollesejlere, surfere, havkajaksejlere m.fl. Disse grupper tegner sig for en stor andel af redningsoperationerne i danske farvande. Men deres små fartøjer er ikke kaskoforsikrede – og de betaler ikke afgift. De har heller ikke VHF-radioer om bord.
 
Faktisk sker eftersøgninger og redningsoperationer for de mindste fartøjer ofte med assistance fra fritidsfartøjer med VHF-radioer. Ved brug af en VHF-radio er en fritidssejler således ikke alene med til at varetage sin egen sikkerhed, men bidrager samtidig til at øge den generelle sikkerhed til søs for alle, der færdes i danske farvande.
 
Når det fra regeringspartiernes side anføres, at de, der bruger radioen, også skal betale for den, så skal man være opmærksom på, at de samme brugere er med til at redde andres liv på vandet hvert eneste år.

Dansk Sejlunion har gennemgået SOKs detaljerede statistik over i alt 358 registrerede redningsoperationer i 2011. Optællingen viser, at danske fritidssejlere står for 13-17 procent af samtlige operationer i danske farvande.
 
De øvrige operationer fordeler sig primært mellem joller (herunder fritidsfiskere), surfere, kajakker, udenlandske fritidssejlere og den kommercielle skibsfart. Dertil kommer en betydelig andel af falske alarmer, hvor en redningsoperation sættes i værk, uden at der senere kan konstateres et redningsbehov.
 
Ovennævnte fordeling til trods, så lægger afgiftsforhøjelsen op til, at det er fritidssejlerne alene, som skal betale for den maritime nødradio. Dette er ikke en rimelig fordeling efter Dansk Sejlunions opfattelse.
 
Den kommercielle skibsfart er friholdt
 
Særligt bemærkelsesværdigt er det i Dansk Sejlunions optik, at den kommercielle skibsfart med rederier, erhvervsfiskere osv. ikke skal betale noget overhovedet til driften af Lyngby Radio.
 
Dette uagtet, at Danmark gennem den internationale søfartsorganisation IMO er forpligtet til at opretholde beredskabet for erhvervsskibsfarten som en del af GMDSS (Global Maritime Distress Security System). GMDSS er en del af Safety of Life at Sea (SOLAS), der regnes for den vigtigste internationale konvention om kommerciel sejlads.
 
Den kommercielle skibsfart er forpligtet til at råde over VHF-radiosystemer i kystnære områder og skal ved sejlads i åbent hav, fx Østersøen, Nordsøen mv., råde over mellemfrekvens-systemer. Lyngby Radio servicerer både VHF- og mellemfrekvens.

Driften af Lyngby Radio er i alt overvejende grad tilpasset den kommercielle skibsfarts behov og internationale forpligtelser. Der er intet formelt krav om, at fritidssejlere skal råde over VHF-radioer, og kun cirka halvdelen af fritidsbådene råder over sådanne. Mellemfrekvens er fritidssejladsen helt uvedkommende.
 
På trods af, at Lyngby Radio, jævnfør ovennævnte, er baseret på den kommercielle skibsfarts betingelser, bliver der med forslaget om afgiftsforhøjelse stillet krav om, at det er fritidssejlerne, som ALENE skal finansiere driftsudgifterne til Lyngby Radio.
 
Det er klart, at Dansk Sejlunion ser det som et paradoks, når Folketinget beder nogle private fritidssejlere om betale driften af et erhvervsbetinget radioberedskab for alle supertankere, færger og erhvervsfiskere, der befinder sig i danske farvande. Det svarer til at lade lystfiskere, der står med deres stænger på fiskerihavnenes moler, betale for driften af hele havneanlægget.
 
Vi kan tilføje, at den kommercielle skibsfart, ifølge tal fra SOK, tegnede sig for 21 procent af redningsoperationerne i 2011. Det vil sige en større andel end fritidssejlerne!
 
Supplerende pointer
 
Dansk Sejlunion vil gerne runde af med tre supplerende bemærkninger:
 
1. For det første, så er sejlsport en bredt funderet aktivitet i Danmark. Langt de fleste fritidsbåde er ejet af almindelige danskere, som har valgt et liv, hvor sejlsport er prioriteret forud for charterrejser, sommerhuse og andre aktiviteter. Segmentet af fritidssejlere repræsenterer en ligeså gennemsnitlig del af den danske befolkning som et hvilket som helst andet segment, der er aktivt inden for et bestemt fritidsområde.
 
2. For det andet, så har finanskrisen været med til at sætte fritidssejladsen i Danmark under pres. I øjeblikket ser vi en udvikling, hvor mange sejlere lægger deres både op eller sælger dem. Hver gang, en dansk fritidsbåd sættes på land, så betyder det et indtægtstab – ikke bare for en havn i Danmark, men også for den indenlandske turisme. Fritidssejlere på land er mennesker, som for manges vedkommende i stedet vil vælge at holde ferie i udlandet – med direkte indtægtstab for Danmark til følge.
 
3. For det tredje, så vil afgiftsstigningen med stor sikkerhed påvirke bådejernes forsikringsmæssige adfærd. Nogle vil vælge at flytte deres forsikring til udlandet. Andre vil enten underforsikre båden eller helt opsige forsikringen, hvilket bidrager til at underminere det beregnede afgiftsprovenu. Læg dertil det for samfundet principielt uheldige i, at store værdier ikke er forsikrede i tilstrækkelig grad.
 
Dansk Sejlunion ønsker dialog
 
Dansk Sejlunion understreger, at vi som fritidssejlere er indstillede på at betale vores andel af de omkostninger, der er forbundet med fritidslivet til søs. For naturligvis er der en regning, der skal finansieres. For os som fritidssejlere er det i forvejen naturligt at tage ansvar for vores idræt og vores infrastruktur.
 
Men vi har svært ved at forstå, hvorfor vi skal betale HELE regningen. Vi mener, at det må kunne gøres på en anden måde, og vi vil til hver en tid meget gerne deltage i en dialog om, hvilke løsninger der kan være mulighed for. Vi har mange gode ideer.
 
Dansk Sejlunion Hans Natorp
 
Formand