Gå til hoved-indhold
Ben Remocker fortæller i Århus Sejlklub om formatet til minbaad.dk. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Ben Remocker fortæller i Århus Sejlklub om formatet til minbaad.dk. Foto: Troels Lykke

Nyt format ved 49er-EM skal måske bruges til OL

Fredag er der kvartfinalen for de 32 bedste, derefter semifinalen lørdag med de 16 bedste og dernæst finalen lørdag med de otte bedste. Allan Nørregaard har været i 49ernes format-udvalg.

Af Troels Lykke |

EM for den olympiske 49er sejles ud for Aarhus Lystbådehavn fra 2. juli til 7. juli med sejlere fra 27 lande. Fem herrehold er med og fire kvindehold fra Danmark. I alt er der 45 kvindehold i 49erFX der deltager og 90 mandlige 49er-hold.

Forskellen på 49er og 49erFX er, at riggen er mindre og dermed sejlet er to kvadratmeter mindre hos kvindernes.

Tirsdag, onsdag og torsdag skal sejlerne igennem fire sejladser om dagen før end der er kvartfinale for de 32 bedste hold om fredagen, hvor der sejles tre sejladser, 16 bedste hold om lørdagen i semifinalen, hvor der sejles fire sejlads, og de otte bedste mødes i finalen klokken tolv, hvor der sejles tre sejladser før end europasmestrene findes.

Man har point med fra semifinalen og i finalen tæller sejladserne dobbelt. På finaledagen sejler kvinderne først og derefter følger mændene.

En sejlads vil på finaledagen kun tage ti minutter. Der sejles nemlig på en kun 500 meter lang og 300 meter smal indrammet bane, der kaldes for theaterstyle.

Håber det skal bruges til OL

49er-sekretær for 49erklassen, Ben Remocker fra Canada, mødte vi forleden på Aarhus Lystbådehavn. Han var selv aktiv 49er og var til OL i 2008.

- Der har været en lang dialog i klassen om det nye format med kvartfinale, semi og finale. Allan Nørregaard fra Danmark har været med i format-komiteen. Ud over det bliver der også petit-finaler og sølv og bronze-fleet får også sejlet på sidstedagen. Hvis det går godt vil vi indstille formatet med kvart, semi og finale til ISAF der vil tage en beslutning om det til november om de vil bruge det til OL, siger Ben Remocker til minbaad.dk, mens OL-guldvinderen i Laser Radial, Anna Tunicliffe får udleveret amerikansk flag til sin 49erFX.

Sejladserne kan også følges på storskærm med kommentator på havnefronten i Aarhus Ø i den nordlige ende. Man kan også se sejladserne live på www.49erem.dk, fortæller Thomas Capitani.

Thomas Capitani fra Sailing Aarhus viser her hvor kvart, semi og finalerne skal sejles, nemlig i Åarhus Ø på havnefronten ved Lighthouse, hvor sejlerne kommer helt tæt på. Dog gik en Luffe 37 Sutten fornylig på grund her på en sandbanke.

content-loader
content-loader
content-loader