Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Michael Hestbæk ses til højre. De to største stjerner er imidlertid Robert Scheidt og Paul Cayard, der ses i midten.

Hestbæk og Olesen skal kæmpe om 1,1 mio. kr. i Caribien

OL-sejlerne fra 2012, Michael Hestbæk og Claus Olesen, er blandt 18 inviterede Starbåds-stjerner, der til december kæmper om et millionbeløb i slå-ud-liga. Vi er med på Bahamas.

Af Troels Lykke |

Starbåds-sejlerne røg ud af OL, men klassen er pengestærk og der er gode lobbyister i klassen, der arbejder på at OL igen bliver med en kølbåd.

I Starbådsligaen er 2.400 hold registreret og nu vil man som i tennis, etablere en slags ATP-turnering med pengepræmier og verdensranglistepoint.

Det hele skydes for alvor i gang med det prestigefulde stævne, Star Sailors League i  Nassau, Caribien.

Ikke nok med at pump bliver tilladt fra allerede svage vindstyrker, så sejladsen er mere dynamisk, så bliver det også et stævne, der arrangeres med et nyt format for de 18 inviterede besætninger fra 11 nationer.

Fire både i finalesejlads

De første tre dage, med start 4. december, sejles maksimalt fire sejladser om dagen. Derefter fortsætter de ti bedste i tre finalesejladser, hvor tre både skilles ud efter hver sejlads.

I den tredje og afgørende finalesejlads, den  8. december, bliver med resterende  fire både.  

Og den båd, der kommer først over linjen vinder stævnet, hvor den samlede præmiesum er 200.000 dollars eller 1,1 mio. kroner. En præmiesum, der fordeles på alle deltagerne alt efter hvor godt man placerer sig.

Årets skipper og bedste mandskab vil også modtage "Simpson Memorial Trophy", til minde om den britiske Starbåds-sejler og OL-medaljetager, Andrew «Bart» Simpson, som omkom da AC72 «Artemis» kollapsede i maj i San Francisco.

Deltagerne

Skipperne i stævnet, udfor Nassau Yacht Club, er blandt andet Robert Scheidt (BRA), Xavier Rohart (FRA), Freddy Loof (SWE), Eivind Melleby (NOR), Michael Hestbæk (DEN), Flavio Marazzi (SUI), Johannes Polgar (GER), Robert Stanjek (GER), Mateusz Kusznierewicz (POL), George Szabo (USA) og Diego Negri (ITA)og Paul Cayard (USA).

Minbaad.dk er inviteret af Starbådsligaen, SSL, for at udbrede kendskabet til stævnet og den nye liga i Danmark. Allerede fra 3. december går vi i luften fra Nassau.

Sådan ser skipperne ud i SSL finalen.

content-loader
content-loader
content-loader