Gå til hoved-indhold
Bo Bøje fra Korsør sejler midt i feltet på den berømte America's Cup bane.Kapsejlads
Bo Bøje fra Hellerup Sejlklub sejler midt i feltet på den berømte America's Cup bane.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Melges 24 VM på AC-bane: Dansk mester på 8. plads

Med en time ud til banen mellem sæler og delfiner, kom vinden ved 12-tiden, skriver Kristian Kviid til minbaad.dk. Dansk mester i klassen, Kim Christensen, er på en 8. plads i San Francisco.

Af Troels Lykke |

Update fra San Francisco på 1. dagen til VM i Melges24, skrevet af Kristian Kviid, der sejler med på Bo Bøjes båd fra Hellerup Sejlklub:

Efter et godt, men lidt mærkeligt pre-Worlds, til tider over en times opkryds af gangen, er vi nu kommet i gang med det, vi er kommet for i San Francisco.

Der sejles på samme vand, som netop er blevet legendarisk grundet AC. Selvom en Melges24 ikke kan flyve, føles det næsten sådan, hvis søbrisen i San Francisco slår igennem ved VM i Melges 24-VM.

Der er to danske både med. DM-guldvinderne i Soffe med Kim Christensen og DM  bronzevinderne i UpUpUp med Bo Bøje som skipper.

Vinderen kommer nok ikke fra Danmark

Verdensmesteren skal nok findes blandt nationerne USA, Italien eller Schweiz.

VM for Melges24 startede i lettere vind end forventet. Det har blæst en del i ugen op til i dag, men det blev til tre sejladser i mellemluft.

Med en time ud til banen mellem sæler og delfiner, kom vinden som den har gjort de sidste mange dage, bare knap så meget af den, ved 12-tiden.

Kim Christensen er på en 8. plads

Kim Christensen fra Aarhus er kommet bedst fra start af de to danske hold. Han ser stærk ud med en 2. plads i sidste sejlads og ligger på en samlet 8'er efter tre race.

Bo Bøje i UpUpUp havde lidt svært ved at finde melodien og ligger et stykke nede af listen.

I morgen (i dag, red.) bliver det nok til tre sejladser mere og forhåbentlig kommer der mere vind, så det kan blive til nogle af de gode slædeture, vi så til pre-Worlds, fortæller Kristian Kviid.

content-loader
content-loader
content-loader