Gå til hoved-indhold
På ingen tid krænger B/one, der ikke har hængestropper, men den 2,49 meter brede båd, virker stabil med en 1,65 meter dyb T-køl med bulb. Foto: Troels LykkeTest
På ingen tid krænger B/one, der ikke har hængestropper, men den 2,49 meter brede båd, virker stabil med en 1,65 meter dyb T-køl med bulb. Foto: Troels Lykke

B/One - klubbernes fremtidige sportsbåd?

Farr Yacht Design har tegnet den nye klassebåd B/one til 216.000 kr. Der er garanti for sejlglæde for den tyske 23 fods båd planer let. Vi tester båden, der er sjov og moderne.

Af Troels Lykke |

Nu da bølgerne går højt om valg af bådtype til den danske sportsliga, hvor J/70 er rost til skyerne af Dansk Sejlunions Peter Wolsing, er det på tide, at vi bringer en test af B/One, som jeg BådNyt/minbaad.dk testede sidste år. Jeg vil meget gerne teste J/70, og glæder mig til en invitation.

Men når det verdenskendte Farr Yacht Design og den effektive storproducent Bavaria i Tyskland, går sammen om en ny dagsejler, så giver det dønninger i sejlerverden. B/one var da også allerede nomineret til bådens Oscar, Europeen Yacht of the Year 2013.

Chef for Farr Yacht Design, Patrick Shaugnessy, fortæller om ambitionerne med 23 fods B/one:

- Båden skal få nye sejlere ind i sporten og det kan den gøre fordi den er sjov og sejler godt. Og det sidste kan vi godt skrive under på, efter en test i Stockholm. B/one accelererer selv efter det mindste pust. Båden vejer da også kun 1.050 kilo.

Den krænger hurtigt, til et acceptabelt punkt og accelerer virkelig effektivt. Båden er ukompliceret at sejle og minder lidt om jolle, med dens levende sejlegenskaber.

Planer hurtigt

Især på læns kommer den fladbundede båd hurtigt op i fart. Under en test har B/one allerede planet 13 knob, uden besvær.

Det er en slags kølbådens 49er, hvor der er masser af sejl og action, dog ikke mere end at man har valgt ikke at bruge hængestropper der øger sikkerheden for rorsmanden, mens der er et ryglæn til gasterne, da Farr Yacht Design og Bavaria mener, at den 1,64 meter dybe, smalle T-køl på 370 kilo er tilstrækkelig til at holde båden på benene.

Båden har samtidig en bred skrogstabilitet på 2,49 meter, også helt agter. Bredden er akkurat under 2,5 meter, så den kan trailes lovligt efter selv en mindre bil, når kølen skubbes op gennem fordækket, så stikker båden nemlig kun 34 centimeter.

Den samlede mandskabsvægt, er ifølge Baviaris projektchef, Peter Meyer, foreløbigt sat til 287 kilo, når der skal sejles kapsejlads.

Smid ikke gaster i vandet

Roret reagerer på den mindste bevægelse og man skal ikke hive for hårdt i roret, uden først at sige det til gasterne, der ellers let kan ryge i baljen, konstaterede deres udsendte, der dog blev om bord under testen.

Cockpittet er dejligt bredt og man sidder godt på de høje pontoner og man generes ikke af et hækstag, hvis man træder tilbage i båden, når den skal plane, for der er nemlig ikke noget hækstag.

Riggen er nemlig med kraftigt bagudvinklede salingshorn, der holder masten på plads med en hårdt spændt rig. Hverken løjgang, der holder storskødet i cockpittet findes, i stedet for er der et beslag, der holder storskødet. Der er heller ikke spil til at trimme forsejlet er der.

Noget der båden billigere, men det er samtidig hårdere at hale forsejlet på plads. Båden er lavet til streng entype-klasse, det vil sige at man ikke må flytte rundt på beslag og andet.

På den måde sikrer man at båden holder prisen nede, da der ikke må udvikles med nye, dyre beslag i kulfiber fx

To både i Danmark

Importør, Michael Floor fra Floor Marine, har købt to B/one hjem i 2012, men ingen er endnu solgt i Danmark, mens der er solgt flere til Sverige og Tyskland blandt andet.

Floor Marine har fået en hjem til tur med køjer i og en B/One til kapsejlads, hvor den er helt tom i kahytten. Standard koster båden 216.000 kroner, men så skal man også selv hente den hjem på en trailer, der for 29.500 kroner, er skabt til båden.

- Vi har fået en B/one til tur og en til kapsejlads, så kan folk selv kan vælge. Vi har allerede haft sejlere ude og prøve bådene, så der har allerede været en stor interesse for båden. Så vi tror på, at vi kommer til at sælge nogle stykker, ikke mindst til sejlklubberne, men også folk, der vil sejle aftenkapsejlads og dagture. Prisen er rigtig lav og design og produkt er i orden.

Bavaria: Den skal holde på de unge

Daniel Kohl, produktchef hos Bavaria i Sydtyskland siger om formålet med båden:

- B/one er kommet til verden for at få flere ind i sejlsporten, også de unge, der ikke gider en traditionel kølbåd efter jolletiden.

Kohl fortæller videre:
- Prisen er så lav, at Bavaria kun tjener tre procent på at sælge båden, og vi mener at vi har brugt de bedste materialer med Mylar-sejl fra Hyde Sails, der er verdens største producent af sejl til entypebåde, vi bruger også Ronstan-blokke og dyrt tovværk, siger han.

Daniel Kohl lider ikke under den danske jantelov.
 - Vi vil med B/one være verdens største kølbåd inden for entype-sejlads, som Laser-jollen er det, og derfor følger vi også principperne som Laser-klassen gør det med strenge entyperegler, hvor man ikke må ændre noget på båden, siger Daniel Kohl. Der er nu produceret 89 af 23 fods B/one i 2012.

Konklusion

Båden er produceret i høj kvalitet med fx et stift skrog fra Bavaria, der om nogen kan producere ens både med deres robotteknologi. Linjerne er tegnet af Farr Yacht Design, der senest har succes med deres Farr 400.

Prisen er samtidig konkurrencedygtig og kan købes af sejlklubber, der ønsker at tiltrække unge sejlere.

Båden er i hvert fald sjov at sejle i, og med masser af muligheder for at plane til den store guldmedalje. Vi tror på projektet efter en dag i Stockholm, men om de danske sejlere er konservative.

B/One på 23 fod
Design  Farr Yacht Design
Længde               7,00 m
Længde overalt      7,28 m
Vandlinje            6,37 m
Bredde                2,49 m
Dybgang              1,64 m
Dybgang køl oppe     0,34 m
Mastehøjde        10,82 m
Vægt                1,050 kg
Køl                   370 kg
Storsejl           21 m2
Fok                 11 m2
Gennaker – kapsejlads  46 m2
Gennaker – tur 40 m2
Mandskabsvægt max. 287 kg
Standardpris ab værft 216.000 kr.
Køjer monteret  27.656 kr.
Racing stel fra Hyde Sails i Mylar og
med racing gennaker  23.812 kr.
Landevejstrailer 29.500 kr.
Import             www.floor.dk Risskov
Værft  Bavaria Yachtbau, Tyskland

Bådens pris holdes nede, når der hverken er spil til fok eller løjgang til storsejl eller et forstyrrende hækstag.

Rorbladet tages af som på en 49er.

Der kan overnattes i båden, så båden kan bruges til sommertur for unge sejlere.

Båden minder om en  tjekket Farr 400, bare meget mindre.

content-loader
content-loader
content-loader