Gå til hoved-indhold
Både Anna Munch og Kasper Skiveren har leveret suveræne resultater i Zoom8-klassen. De sejler nu begge en anden jolle, så andre nu får chancen. Foto: zoom8.dkKapsejlads
Både Anna Munch og Kasper Skiveren har leveret suveræne resultater i Zoom8-klassen. De sejler nu begge en anden jolle, så andre nu får chancen. Foto: zoom8.dk

Allerførste Zoom8 stævne i Hellerup

Hellerup Sejlklub har ikke mange Zoom8-sejlere, men et par stykker kan det da blive til. For at styrke interessen, byder Hellerup på årets første Zoom8-stævne i april.

Af katrine bertelsen |

Hellerup Sejlklub holder for første gang kapsejlads for Zoom8 Klassen. Det sker i d. 20.-21. april 2013 med klassens første ranglistestævne i 2013.

Hellerup Sejlklub har kun få sejlere i klassen, men stævnet kan måske være med til at styrke interessen, også blandt Hellerups egne unge sejlere.

Kapsejladschef Christian Lerche kan ikke love vildt sommervejr. Men han kan da love så mange sejladser som muligt, og at gøre alt for at minimere ventetiden mellem sejladserne.

Der er morgenmad og madpakke hver morgen, og snacks/"mini-bar" efter sejladserne. Indskuddet er på 375 kr, hvis der tilmeldes/betales senest d. 14. april. Ved tilmelding eller betaling efter 14. april stiger indskuddet til 475 kr.

Du finder indbydelsen til stævnet her.

content-loader
content-loader
content-loader