Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Luna Rossa boykotter AC-udtagelse - kiwierne sejler nu uden modstander

- Vi starter ikke mod Team New Zealand, fordi vores protest mod nye ror endnu ikke er afgjort, fortæller Prada-holdet, men kiwierne kæmper alligevel nu med over 40 knob. Se live.

Af Troels Lykke |

San Francisco er hårdt ramt her i weekenden. En Boing 777 forulykkede under en landing og to blev dræbt. De øvrige overlevede mirakuløst.

Americas's Cup har også taget et hårdt slag - efter fest og farver den 4. juli, som er en stor amerikansk fest og fridag, så meddelte det italienske Luna Rossa hold, sponseret af Prada, kort og koldt i en 2-liniers pressemeddelelse:

"vi starter ikke mod Team New Zealand søndag, fordi vores protest mod de nye ror ikke er afgjort endnu".

Larry Ellison, Oracle, som formentlig er den der har mest på spil som vært, forsvarer og hovedsponsor må have fyret et par f-ord af, men de er endnu ikke kommet frem.

Mediestunt

I stedet har Americas Cup team dygtigt brugt deres kommunikations-eksperter til at gøre den manglende sejlads i dag søndag til et begyndende medie-stunt.

- Det her er jo lige præcis Americas Cup - i 1983 havde vi slagsmål om vingekøl - og nu er det rorene. Det er jo AC's DNA - alle midler bliver brugt, siger John Bertrand fra Australien som vandt for præcis 30 år siden.

Andre er knap så høflige og mener at italienerne gør dette fordi de ellers ville tabe. Godt nok er sejlsport en gentleman sport, men Americas Cup er store egoer, prestige og hundredvis af millioner på højkant.

Nogle gange er det bedre at holde kæft

Tom Ehman, som er ansvarlig for Americas Cup kommunikation har sin helt egen elegante måde at sige noget på, uden at sige noget.

På facebook linker Ehman til en boksekamp i går hvor bokseren Anderson Silva tabte ved knock-out, første kamp han har tabt siden 2006.

Ehman bringer et billede af slaget på kæben og skriver "nogle gange er det bedre at holde munden lukket". Det varer dog næppe søndagen ud - hvad der mangler af spænding på vandet i San Francisco i dag, det bliver helt sikkert afløst af medieomtale og stunts.

Fortsættelse følger når vi ser hvad der sker i løbet af søndagen. Tidsforskellen er 9 timer, så der kan få at ske meget endnu. Se også aktuel artikel om sagen her

content-loader
content-loader
content-loader