Gå til hoved-indhold
Nicolai Sehested på job i Nice på en dansk Extreme 40. Nu skal han styre en tung Knarr-lignende sejlbåd i matchrace. Foto: Søren Wiegand KristensenKapsejlads
Nicolai Sehested på job i Nice på en dansk Extreme 40. Nu skal han styre en tung Knarr-lignende sejlbåd i matchrace. Foto: Søren Wiegand Kristensen
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Nicolai Sehested haster fra Nice til Bermuda

Verdens nummer 8 i matchrace, Nicolai Sehested, sluttede i går på SAP-holdet i Nice, nu flyver han med TREFOR Match Racing til Bermuda for bl.a. at sejle mod Ben Ainslie og Christian Kamp.

Af Troels Lykke |

TREFOR Match Racing, med Nicolai Sehested ved roret, har fået en plads til sæsonens næstsidste Alpari World Match Racing Tour stævne på Bermuda.

Udover de sædvanlige Tour hold står store navne som Ben Ainslie og Francisco Bruno også på deltagerlisten til dette års Agro Group Bermuda Gold Cup

Første stævne som top ti hold Det er derfor en vanskelig opgave, som TREFOR Match Racing står overfor, når sejladserne skydes i gang i morgen tirsdag. Men skipper Nicolai Sehested ser frem til udfordringen: 

- Det er et meget stærkt felt, der kommer til Bermuda i år. Men vi glæder os enormt meget til at få chancen til at sejle mod de allerstørste. Det er en god mulighed til at teste niveauet blandt World Tour holdene. Derudover er det jo ikke hver dag, man får muligheden for at sejle mod en nykåret America’s Cup vinder, fortæller Nicolai Sehested. 

Stævnet på atlanterhavsøen bliver det første stævne med en top ti ranking for TREFOR Match Racing. På den seneste opdatering af verdensranglisten ligger det danske hold nemlig nummer 8 i verden.

Nicolai Sehested, lige bagved sidder trimmer Mikkel Røssberg under noget der ligner en VIP-sejlads. Foto: Søren Wiegand Kristensen

content-loader
content-loader
content-loader