Gå til hoved-indhold
Flemming Clausen og besætning på Original Chia. Arkivfoto.Kapsejlads
Flemming Clausen og besætning på Original Chia. Arkivfoto.

18-footere må vente på America’s Cup

Flemming Clausen fra Sønderborg sejler med Thomas Ebler og Jesper Brøndum et stort 18-footer stævne, Mark Foy Throphy. Holdet drev under Golden Gate efter kæntring.

Af Troels Lykke |

18-footerne har sejlet denne sejlads i mere end 10 år. De seneste år har det været mere eller mindre på dette tidspunkt, da vinden i juli og august simpelthen bliver for kraftig.

18-footerne plejer også at starte ca. kl. 13.00, men det kunne vi ikke til vores prøvesejlads i dag. AC 72 havde underligt nok førsteprioritet, fortæller Flemming Clausen, rorsmand på dansk 18-footer.

 

Så kunne vi være tilskuere til sejladserne for AC 72'erne. Tilskuerne strømmede til – de første med egne klapstole var ankommet, da vi kom på havnen 8.30. Tribunen var ikke helt fyldt, men der var mange mennesker.

 

Tilskuerne hujede

I optakten hujede amerikanerne hver gang USA kom forbi. Det gjorde de også, da USA kortvarigt førte den første sejlads. Næste gang de mødtes måtte USA bag om NZ, så blev der ikke heppet så meget mere.

Jeg må indrømme, at jeg ikke havde regnet med at blive grebet så meget af sejladsen. Det ser imponerende ud, specielt ned ad bakke, hvor de sejler vanvittig hurtigt. Der var også nogle imponerende vendinger.

Da AC'erne var ved at være færdige med sejladsen var vi i gang med at rigge vores både. Kl. ca. 16 var vi klar til start – vinden var som alle de andre dage frisket voldsomt.

Meget strøm

Men det er ikke så slemt. Det værste er at på dette tidspunkt vender strømmen. Strømmen går ud med ca. 4.5 knop i dag og vinden gå ind i bugten med ca. 12-15 m/S.

Første mærke var vi nr. 6, et par stykker klarede ikke affaldningen. Vi kom rundt og sejlede "safe" på lænseren og det bevirkede at vi lå nr. 1 ved bundmærket. Herefter fik vi lært på den hårde måde at man skal vende lige efter bundmærket.

Vi vendte for sent og var kommet derud hvor modstrømmen var værst og bølgerne umulige at vende i. Det resulterede i båden var umuligt at få til at blive på ret køl.

Drev under berømt bro

Mens vi lå og var kæntret drev i ud på den anden side af Golden Gate - og fra den vinkel ser den også pæn ud...... hvordan vi kom ind kan I få en anden gang.

Prøvesejladsen blev også af arrangørerne brugt til at programmet nok ændres således, at vi sejler tidligere på dagen de dage, hvor AC bådene holder hviledag, så udgår vi  at strømmen går imod vinden og vinden er ikke så kraftig. Lige nu forbereder vi os på en hård dag på jobbet i morgen, skriver Flemming Clausen.

content-loader
content-loader
content-loader