Gå til hoved-indhold
TREFOR Match Racing. Nicolai Sehested i midten, Peter Wibroe (th), og Brad Farrand.Kapsejlads
TREFOR Match Racing. Nicolai Sehested i midten, Peter Wibroe (th), og Brad Farrand.

TREFOR Match Racing vinder stævne i Italien

TREFOR Match Racing med Nicolai Sehested ved roret tog i denne weekend guldet ved O M Match Race Cup. Peter Wibroe var med som taktiker.

Af katrine bertelsen |

Efter at have vundet den indledende round robin gik holdet hele vejen og sikrede sig vigtige point til verdensranglisten.

- Vi er meget tilfredse med vores indsats til stævnet. Forholdene er enormt skiftende på den lille bjergsø, så en god portion is i maven var en gang i mellem nødvendigt. Men vi holdt niveauet oppe fra start til slut, siger Nicolai Sehested.

Efter at have vundet round robin’en mødte TREFOR Match Racing polske M. Stanczyc i semifinalen, som blev besejret 2-1. I finalen skulle der fem sejladser til, før danskerne vandt over M. Sepp fra Estland.

Debut for ny taktiker

Det var desuden første gang, TREFOR Match Racing sejlede stævne med Peter Wibroe som taktiker. Han sluttede sig til holdet i starten af året, men har været travlt optaget af blandt andet Melges24 sejlads. Derfor var O M Match Race Cup første gang, den tidligere Europamester i match race havde mulighed for at deltage i et stævne med TREFOR Match Racing.

Næste begivenhed for TREFOR Match Racing er Nation’s Cup Grand Final i Middelfart, som blandt andet byder på en opvisningssejlads mod HKH Kronprins Frederik.

Om TREFOR Match Racing

TREFOR Match Racing er blandt Danmarks bedste match race hold. Holdet har eksisteret siden 2007 og stiller op for Kolding Sejlklub. TREFOR Match Racing har konstant ligget i top 25 i verden siden 2011. Holdet består af skipper Nicolai Sehested, taktiker Peter Wibroe, trimmer Jesper Blom, pitman Søren Secher og fordækker Thomas Hedegaard. TREFOR A/S har siden 2010 været hovedsponsor for match race holdet. Læs mere om holdet på www.treformatchracing.com

Om TREFOR A/S

TREFOR er et energiselskab, som omsætter for op mod 2 mia. kr. om året. TREFOR er én af Trekantområdets største arbejdspladser med ca. 530 medarbejdere. Læs mere på www.trefor.dk.

content-loader
content-loader
content-loader